Med sukker og fløde, på is og kager eller bare helt friske.

Sommerens jordbær indtages på et hav af forskellige måder, men spørger man den danske kok Bo Jakobsen, er der en måde, der er decideret forkert.

Det fortæller han til DR.

Kokken, som er forhenværende ejer af restauranten 'Restaurationen' er jævnt glad for de røde bær.

Dog nægter han at spise dem, når de ikke er i sæson herhjemme.

Så selvom de populære bær nærmest kan købes året rundt i de danske supermarkeder, er det ikke noget kokken selv kunne drømme om at købe.

»Det er helt sort i min hjerne, hvis man køber dem fra udlandet. Danmark har jo et optimalt vækstklima for jordbær,« siger han til DR og tilføjer: 

»De får lov til at modne langsomt, og så er der det med jordbær, at de simpelthen bare smager bedst, når de er friske.«

Men det altså ikke kun udenlandske bær, kokken har set sig sur på.

Han er nemlig ikke tilhænger af, at man hælder mælk over dem.

I stedet peger han på fløden og strøsukker som den mest optimale måde at nyde sine jordbær, hvis ikke de bare skal nydes friske.

Videre giver han tre bud på, hvad de danske jordbær kan bruges til: