Først blev mange kunder sure – men så skete der noget.
Stemningen har således ændret sig hos kunderne i dagligvarebutikken Coma på Lolland, efter at købmand Thomas Løye besluttede sig for at gøre noget drastisk for at stoppe det stigende omfang af tyveri.
Det skriver Retailnews.
Siden september sidste år har kunder således ikke måttet have rygsække, tasker, indkøbsnet eller lignende med ind i butikken, der ligger i Holeby.
De skal efterlades udenfor. Eller placeres i de stålskab med lås, som Thomas Løye investerede i og satte op i indgangspartiet.
Umiddelbart skabte det vrede blandt mange kunder på sociale medier, men så ændrede stemningen sig alligevel.
For flere kunder kunne godt se problemet, og i stedet har mange hjulpet til med at komme problemet med tyverierne til livs.
»Der er nogen, der personligt kommer ind på kontoret og siger: 'Dem og dem gør sådan og sådan' bare lige så du ved det,« siger Thomas Løye til Retailnews.
I Coma-butikken er omfanget af tyveri siden blevet mindre. Og kundetilstrømningen har ikke været påvirket af de nye striksere forholdsregler.

