»Jeg ville aldrig bruge det til at lave mad.«
Ordene kommer fra den kendte kok Thomas Castberg, og de falder i det seneste afsnit af pocasten Spar Kassen på B.T., hvor han fungerer som madanmelder og gæstevært.
Her er han i studiet for at tale om nogle af de produkter, som bliver sat helt vildt på tilbud i dagligvarehandlen op til jul.
Det gælder blandt andet de smørbare-produkter, som blandt andet tæller varemærkerne Kærgården og Bakkedal.
Udgaver af fedtstof, man altså aldrig ville finde kokken bruge til at lave mad med, men det er der flere grunde til. Det forklarer han i podcasten.
Det handler blandt andet om, at der er mere vand og olie i de smørbare produkter sammenlignet med rigtig smør, så alle de metoder, man lærer som kok, forsvinder.
Man kan montere sovse, karamelisere, lade det bruse op og så kan man selvfølgelig stege i det.
»Hvis jeg står derhjemme og skal bruge smør, og jeg kun har Kærgården, så går jeg ned og henter smør,« siger han.
Thomas Castberg, der til daglig er kreativ direktør i Skagen Group, siger dog, at han gladeligt spiser Kærgården derhjemme. Det er dog alene holdt til brødet og lejlighedsvist oven på havregrøden.