For mange hører et stykke brød med laks, citron og dild til som en fast del af julefrokosten.
Og lige nu er supermarkederne da også i gang med en priskrig, når det handler om netop laks.
Det viser en gennemgang af priserne for laks, syv forskellige dagligvarekæder har i deres tilbudsaviser, og som kan ses i bunden af artiklen.
Når det handler om at betale mindst for laksen, så skal det faktisk købes hos Meny.
Her kan man få 100 gram skiver for 29,95 kroner, men så er der heller ikke meget laks til hver af gæsterne.
Hvis man har flere gæster, der elsker laks, så kan man få 450 gram laks i Bilka for 79 kroner, og den pris er ikke højere nogen andre steder.
Til gengæld svarer prisen for de 450 gram laks til 175,56 kroner per kilo, og det er den laveste kilopris i B.T.s gennemgang.
Så ergo er det altså i Bilka, der lige nu er mest laks for pengene.
Ifølge detaileksperten Bruno Christensen er det ret typisk, at dagligvarekæderne lige nu forsøger at lokke kunderne til sig ved at reklamere for mad, der typisk bruges til julefrokoster.
»Fra nu af og til juleaften vil du se tilbud på produkter der hører hjemme på frokostbordet - og senere på selve julebordet. Fra nu af og til jul vil alle dagligvarekæder hver dag markedsføre lave priser for at få kunder i butikken,« sagde han lørdag til B.T.
Her er gennemgangen af de testede priser for laks i supermarkederne:

