Black Month- og Friday rimer på gode tilbud og rabatter.

Men for butikken LegeAkademiets ejer, Jane Vestergaard, presser det forretningens økonomi.

Det fortæller hun til TV 2.

»Det, der gør mest ondt, er, at Black Friday allerede begynder i starten af november. Vi bliver presset til at have lave priser i fire uger,« fortæller butiksejeren til mediet.

Hun erkender, at det som forretningsdrivende er vigtigt at kunne tilbyde kunderne attraktive priser, især for at tiltrække nye kunder. 

Men ønsket om at sælge varerne til fuld pris for at sikre en sund forretning, står i skarp kontrast.

Mange af de hårde julegaver bliver handlet i november og i særdeleshed på den sidste fredag i måneden.

En undersøgelse lavet af Dansk Erhverv peger på, at 24 procent af forbrugerne forventer at købe netop legetøj til børn på udsalgsdagen.

Derudover peger en ekspert på, at årets Black Friday vil slå forbrugsrekord, og at én særlig faktor vil få forbruget til at stikke ekstra meget af.

Det kan du læse mere om HER.