Sæsonen for de kendte fastelavnsboller er over os – og det kan i den grad mærkes.

Det beretter Wolt og Lagkagehuset, som henholdsvis leverer og laver bollerne til sukkertrængende danskere, skriver DetailWatch.

Det er særligt, når det kommer til levering af fastelavnsboller, at interessen er stukket helt af.

Hos Wolt er antallet af leveringer steget med 130 procent sammenlignet med sidste år. Alene hos Lagkagehuset er salget af fastelavnsboller gennem Wolt steget med 89 procent.

Ifølge Wolt skyldes en af forklaringerne, at antallet af Lagkagehuset-butikker via leveringstjenesten er steget fra 62 til 95 butikker.

Det er særligt de store byer, som lokker kunderne til – men også i de mindre begynder man at mærke interessen, lyder det.

Hypen omkring fastelavnsboller har vel næppe været større – og synes at blive større hvert år.

I den forbindelse allierede B.T. sig med konditor Nanna Pörtner for at teste syv forskellige fastelavnsboller.

Anmeldelserne kan du læse mere om LIGE HER.

Fastelavn er i år søndag 11. februar.