Ingen rygsække i butik: Endnu en Rema 1000 indfører forbud
Endnu en købmand indfører forbuddet for at mindske tyveri.

Endnu en købmand indfører forbuddet for at mindske tyveri.

Butikken er ikke den første, og sandsynligvis heller ikke den sidste til at indføre forbuddet.
Rema 1000 i Brørup har nu indført forbud mod at have rygsække, tasker og indkøbsnet med ind i butikken.
Årsagen er stigende tyveri, hvorfor købmand Ronnie Jørgensen ser sig nødsaget til at gøre noget, skriver TV Syd.
Derfor skal tasker fremover ligge bag kassen, når kunder handler i butikken.
»Det er især om aftenen. Her kommer der ofte kunder med rygsække, der går rundt i butikken i længere tid,« siger Ronnie Jørgensen til mediet og tilføjer:
»Så betaler de for to bananer og går ud med stjålne varer i rygsækken.«
Særligt er det oksemørbrad, som butikken oplever, forsvinder fra deres montre.
Forbuddet her er heller ikke et enetilfælde, har B.T. tidligere beskrevet.
Også Rema 1000 ved Frederikshavn Station indførte i februar i år samme forbud.
Her lød det også, at dyrt kød fremover ville være låst inde i køledisken. Hvis en kunde gerne ville se nærmere på kødet, skulle man have fat i personalet.
Det kan du læse mere om HER.