Siden det onsdag kom frem, at ekspertgruppe kaldet Svarer-udvalget, efter to års arbejde foreslår tre modeller, der betyder, at prisen på 500 gram hakket oksekød vil stige mellem 4,5 og 1,4 kroner, har spørgsmålene stået i kø.

Hvorfor skal kødet stige for dansk kød? Hvad med udenlandsk kød? Hvad med mælk og smør? Og så videre og så videre. 

Ekspertgruppens formand, Michael Svarer, der er professor i økonomi, kommer klokken 15 ind på B.T., hvor han svarer på læsernes spørgsmål i en LIVE. Du kan komme foran i køen og stille dit spørgsmål til ham HER

Helt konkret har Svarer-udvalget i en rapport på 250 sider fremlagt tre forskellige modeller, der kan læses i faktaboksen. 

Det er nu op til SVM-regeringen at besluttet, hvilke af de tre modeller, der skal vedtages.

Både De Radikale, Enhedslisten og SF har blikket rettet mod det højeste afgiftsniveau på CO2–afgiften for landbruget på 750 kroner per ton udledt CO2.

På den anden fløj er både Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti meget kritiske over for alle tre modeller. 

Økonomiminister Stephanie Lose (V) er den eneste fra SVM-regeringen, der har udtalt sig bare lidt om de tre modeller til CO2-afgifter. 

Hun nøjedes dog med at sige, at rapportens modeller er »et godt afsæt til de forhandlinger, der skal i gang«.

»Jeg kommer ikke til at tage stilling til modellerne i dag,« sagde økonomiminister Stephanie Lose (V) onsdag eftermiddag til TV 2 News.

Følg med på B.T. klokken 15.00.