Netop nu udspiller der sig et drama mellem giganter i Danmark. 

På den ene side findes blandt andre Bilka-ejerne Salling Group og på den anden side er så Harald Nyborg-ejeren med sin nye kæde Hi Five.

For hvor mange dagligvarer må man egentlig sælge, før man skal leve op til kravene for en dagligvarebutik?

Flere dagligvareaktører - herunder Salling Group - mener, at nye kæder som Hi Five og Big Dollar, der fører alt fra mejsekugler til gummimåtter til lavpris, overskrider grænsen.

Det er det, hele kontroversen handler om.

»Det er absurd af flere årsager. De påstår, at vi er dagligvarebutikker, men det giver ingen mening, når man kigger på vores butikker.«

Sådan lyder det fra Erling Daell, der er kendt som Harald Nyborg-ejer og nu også står bag det nye kædekoncept med billigbutikken Hi Five.

Her ses Erling Daell (t.h.) med Bent Holm, der er Hi Fives administrerende direktør.
Her ses Erling Daell (t.h.) med Bent Holm, der er Hi Fives administrerende direktør. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech

Han siger yderligere, at absurditeten bunder i, at de er væsentlig meget større end Harald Nyborg, Hi Five og Big Dollar. 

I kæderne på hver sin side af konflikten er der en lang række varegrupper, som overlapper i deres sortimenter.

Eksempelvis kan man både i Bilka og Hi Five købe krydderier, kiks, iste, hundemad, chokolade, slik, toiletpapir, rengøringsmidler, affaldsposer og chips.

Er der en pointe i, at hvis I sælger dagligvarer, har I en uretfærdig fordel, hvis ikke I er underlagt samme restriktioner?

»Dagligvarekæderne har gennem årene udvidet deres sortiment markant og sælger i dag både værktøj, møbler og elektronik,« lyder det skriftlige svar fra Daell, som uddyber:

»Det er accepteret som en del af markedets udvikling. Derfor er det svært at forstå, at Salling og de andre ikke kan rumme, at udvalgsvarebutikker – indenfor deres tilladelser – sælger enkelte basisvarer og dermed skaber konkurrence på prisen til gavn for danskerne.«

Han mener, at dagligvareaktørernes klager er med til at begrænse den fri konkurrence, som ellers er til gavn for danskerne.

Hos Salling Group lyder det, at så længe butikker kan kaldes en dagligvarebutik, skal de følge reglerne, der gælder for den type forhandlere.

»Lovgivningen, i det her tilfælde planloven, er til for at blive overholdt, således konkurrencevilkårene ikke forvrides til fordel eller ulempe for nogen, hvilket har været vores hensigt med at række ud til en række kommuner,« skriver pressechef Jacob Krogsgaard Nielsen.

»Dét for at sikre, at dagligvarebutikker placeres hensigtsmæssigt, således de ikke udvander handelslivet i byer og små samfund,« slutter han.

Finans.dk, der har skrevet om kontroversen, skriver, at Salling Group har rakt ud til flere kommuner angående placeringen af Hi Five- og Big Dollar-butikker.

Indtil videre er der kun et sted, de har fået medhold. I Brønderslev Kommune har Planklagenævnet vurderet, at en Big Dollar-butik er en dagligvarebutik.

Så hvis de i kommunen ikke vurderer anderledes, skal de i Big Dollar-butikken enten sælge færre dagligvarer eller flytte.

Erling Daell siger, at han står frem nu, fordi han føler, man i dagligvarebranchen forsøger at presse konkurrenter ud.

»Vi er ikke et supermarked. Vi vil ikke være et supermarked,« siger han og fortsætter:

»Så jeg tager bladet fra munden nu, fordi jeg gider ikke finde mig i, at markedsmastodonter forsøger at presse mindre kæder ud – og dermed fordyrer en lang række basisvarer for danskerne.«

De nye kæders kritikere i dagligvarebranchen tæller foruden Salling Group konkurrenten Coop og DSK (De Samvirkende Købmænd, som repræsenterer blandt andre Rema 1000 og Meny).