Flere og flere danskere har set sig alvorligt sure på den politik, som Donald Trump har lagt for dagen efter sin genindsættelse som USAs præsident.
Det er også tilfældet hos caféen Kaffefair i Aalborg, som har truffet en drastisk beslutning.
På Instagram har caféen lagt et billede op, hvor to af medarbejderne hælder de amerikanske læskedrikke Pepsi og Coca-Cola ud i håndvasken.
Dem vil de nemlig ikke byde deres kunder længere.
»I lyset af den nuværende verdenspolitiske situationen og de konsekvenser, som USAs krigspolitik medfører, har vi valgt at stoppe med at tilbyde amerikanske produkter i vores café,« skriver cafeen i opslaget.
I stedet vil cafeen nu skifte sortimentet ud med lokale og bæredygtige alternativer, som også beskytter menneskerettigheder og klimaet.
»Krige føres ikke kun med våben – men også med penge. Hver gang, vi køber amerikanske produkter, støtter vi ubevidst et system, der tjener på krig og global ustabilitet. Vi kan tage afstand. Vi kan sige nej,« lyder buskabet også i opslaget.
Andre steder i landet høster man nu de økonomiske frugter af USA-kritiske initiativer som Kaffefair.
Det gælder blandt andet et lokalt bryggeri i Odense, hvor salget af ét bestemt produkt er skudt voldsomt i vejret – læs mere om det HER.

