Fødevarepriserne stiger og stiger.

Det er blevet en særdeles kedelig tendens, som fylder på de danske hylder.

Men på det seneste har billedet ændret sig.

Ifølge Lars Smidt, commercial lead i Danmark i den svenske prisovervågningsvirksomhed Matpriskollen, er fødevarepriserne faldet siden april.

Og det til trods for, at energisektoren fortsætter med at stige. 

»Hyldepriserne på fødevarer i supermarkederne er faldet med gennemsnitligt 0,2 procent siden starten af april. Faldet er sket gradvist efter påske.«

Noget af det, som i særdeleshed bevæger sig, er, frugt lyder det.

Hos Matpriskollen inddeler de i omkring 13 kategorier. Her er frugt altså en af de kategorier, der rykker sig længst i en billigere retning.

»Der kan vi se, at der generelt er sket et fald på 0,6 procent i perioden, vi har målt.«

Perioden går fra den 1. april til 19. april, oplyser Lars Smidt til B.T.

I denne gennemgang er der ikke taget højde for tilbudsprisen. Så det er altså varernes normalpriser, der er sænket.

»Vi må bare konkludere, at der er ændret i rigtig mange priser på hyldeforkanterne,« siger han.

Det var også det, der blev varslet for dagligvarebranchen i slutningen af sidste år. Noget har dog ændret sig.

»Det, du kan sige, er overraskende ved det her er, at nu kommer prisfaldet i en periode, hvor vi er begyndt at tale om prisstigninger, igen« siger Lars Smidt.

På grund af USA og Israels konflikt med Iran har man forventet stigninger i priser.

Blandt andet på grund af lukningen af sejlpassagen i det berømte Hormuzstrædet, som er afgørende for verdenshandlen.

Matpriskollen overvåger dagligt hyldepriserne på dagligvarer i Danmark, og vurderingen er baseret på 26.000 priser fra supermarkeder og discountbutikker i landet.

Så selvom en nedgang på 0,2 procent er forholdsvist lidt, vil der være nogle varer, der er faldet mærkbart for, at forbrugere kan se denne nedgang.

De fleste varer har også enten holdt sig stabile eller er faldet i pris i løbet af måneden. Kun enkelte varer som børnemad og ris er steget.

Ifølge forbrugerprisindekset hos Danmarks Statistik er fødevarer og ikke alkoholiske varer steget med 30,76 procent fra marts for fem år siden og til nu.

I starten af året skete der meget med mælkepriserne, som du kan læse HER.