Oliepriserne er eksploderet, og det rammer ikke kun din el-, benzin- og olieregning.

Ekspert forklarer, at det kommer til at gøre rigtig ondt ude i supermarkederne.

»Det er næsten alle fødevarepriser, der bliver ramt,« lyder den dystre melding fra Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

»Jeg har undersøgt oliepriserne overfor fødevarepriserne, og de følger hinanden rigtig tæt.«

Henning Otte Hansen forudser dermed, at vi om bare et par måneder skal betale regningen ude i dagligvarebutikkerne.

Det er der flere grunde til. Olie bruges til produktion, men også til transport, og så er der en tredje afgørende faktor:

»Usikkerhed, som den vi ser lige nu, er gift for priserne,« siger eksperten.

»Så vil producenter og dagligvarekæder holde tilbage med at sænke deres priser og se tiden an.«

Hening Otte Hansen mener, at forårets varslede prisfald hos dagligvarekæderne derfor vil udeblive.

I stedet kommer der en række prisstigninger, og fødevareeksperten nævner en række konkrete varer, hvor man vil kunne se en påvirkning. Han nævner fem eksempler:

Især kornprodukter står først for, når prisstigninger begynder at ramme butikkerne.
Især kornprodukter står først for, når prisstigninger begynder at ramme butikkerne. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske

1. Korn, mel og brød

Noget af det han peger på, der først kan mærkes, er korn. Dermed vil det også gå ud over mel- og brødpriser.

»Når olieprisen stiger, vil der komme stor efterspørgsel efter bioenergi til methanol og afbrænding,« siger Henning Otte Hansen og fortsætter:

»Her bruges korn, og derfor vil den stigende efterspørgsel presse priserne op.«

2. Kød og mælk

I første omgang vil det tage lidt længere tid, før kød- og mælkepriser stiger. Men stigningerne er på vej:

»Det er klart, at når kornpriserne stiger, så stiger foderpriserne også. Det betyder selvfølgelig, at det bliver dyrere at producere kød og mælk,« siger Otte Hansen.

3. Eksotiske grøntsager og frugter

Fragtruterne stiger i pris, når olien stiger og vigtige passager som Hormuzstrædet påvirkes.

»Det vil sige, at de mere tropiske grøntsager og frugter bliver dyrere. Det er for eksempel bananer, mango og avocado.«

4. Kaffe og chokolade

Der vil forventeligt også komme et pristryk på varer som kaffe og kakao. Her vil stigningen dog være noget mindre.

Frogt og grønt, der transporteres langvejsfra, vil også få prisstigninger.
Frogt og grønt, der transporteres langvejsfra, vil også få prisstigninger. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Så selvom en prisstigning kommer hurtigt på kaffe og kakao, vil den være mindre mærkbar.

»Her er det i højere grad klima, tørke og sygdom, der påvirker priserne, og transporten udgør en mindre del af prisen, men den kommer alligevel.«

5. Soya-bønner og ris

Igen har vi fat i varer, som er transporttunge og kommer langvejsfra. Og ris tæller også som korn.

»Det er også noget, der får stor effekt på verdensmarkedet,« slutter Henning Otte Hansen.

I denne omgang er der voldsomme stigninger på oliepriserne på grund af konflikten mellem Iran og Israel/USA, som har fået trafikken i det afgørende Hormuzstræde til at falde.

Normalt sejles 20 procent af verdens daglige forbrug af naturgas og olie nemlig igennem strædet.

Du kan lytte til B.T. ValgkampB.T.dk, Spotify , Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Valgkamp

Nu skal vi (endelig) tale om pension! Socialdemokratiet præsenterer deres forslag på en dag, hvor Venstre går markant tilbage, og DF til gengæld brager frem. Sidstnævnte giver anledning til at spørge, om det er for tidligt at dømme blå blok ude. Det spørger – og svarer vi på – i dagens afsnit, hvor vi også fælder dom over Venstrefløjens fællesudspil, TV 2s nye politiske realityprogram ‘Højskolen’ og en helt særlig Instagram-video med Pia Olsen Dyhr. Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T.  Journalist: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen Redaktør: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis Jakobsen  Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.