Hvis du også er på jagt efter en FM radio, som myndighederne anbefaler for at være til en krise, er der flere ting, du bør tjekke, inden du punger ud for den.

Det melder John Thøgersen, der forsker i forbrugeradfærd ved Aarhus Universitet

Netop handlen med både nye og brugte FM radioer er gået amok. 

Efter myndighederne lørdag offentliggjorde en tjekliste over, hvad danskerne anbefales at anskaffe for at være beredte til en krise, er søgninger efter FM radioer fuldstændig eksploderet.

Som det torsdag kom frem, så viser en opgørelse fra eTilbudsavis, at søgninger på FM-radioer er tæt på 15 gange større i dagene, efter tjeklisten blev offentliggjort.

Og når det kommer til brugte FM radioer er der i hele 2024 sket en heftig stigning. 

»Folk søger helt ekstremt meget mere efter FM radioer, end de plejer,« sagde Julie Schoen, der er presseansvarlig for dba.dk (Den Blå Avis red.), torsdag til B.T. 

John Thøgersen slår fast, at man skal begynde med at tjekke, om man allerede har en FM radio, der kan bruge batterier.

»Jeg ville selv købe en FM-radio, men opdagede så, at min radio med ledning også kunne bruge batterier. Derfor købte jeg ikke en anden, og sparede de penge,« siger han og tilføjer:

»Så jeg vil råde andre til også lige at tjekke den radio med ledning, de måske har stående.«

Ellers slår han fast, at man ikke behøver at se så meget på, hvad FM-radioen har af ekstra ting, der måske gør den dyrere.

»Det afgørende er, at den kan bruge batterier og tage FM-signalet med en antenne. Mere behøver den ikke kunne, før den er nyttig at bruge i en situation, hvor strømmen er væk, og man skal kunne modtage, hvad myndighederne melder ud,« siger han.

Kokken Hannah Grant giver sig sine bedste sparetip til madbudgettet og sit bedste tip til prepping-mad i den seneste udgave af podcasten Spar Kassen. 

Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.