Du har sikkert vendt mundvigende nedad, når du den seneste tid har set prisskiltet på oksekød i køledisken.
Senest er det kommet frem, at oksekød på et år er blevet 8,7 procent dyrere, og nu er der endnu mere dårligt nyt for danskere, der er trætte af prisstigningerne.
»Prisen for oksekød kommer til at stige lidt mere,« siger Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom hos Sydbank.
Hun peger på flere årsager til stigningen.

For det første er der fra 1. januar i år kommet den nye CO2-afgift til landmændende, der holder køer, som udleder ret meget CO2.
Vurderingen er, at en pakke oksekød på 500 gram stiger med med 1 krone mere i 2030, altså om fem år, alene på grund af afgiften.
»Det er kun en smule mere, prisen vil stige på grund af CO2-afgiften,« siger Ann Lehmann Erichsen.
Hun peger på, at den økonomiske usikkerhed lige nu har en større betydning for, at prisen vil fortsætte med at stige.
»Med den toldhammer USAs præsident, Donald Trump, kom med 2. april, er det hele kastet ud i stor usikkerhed. Når sådan noget sker, er der mange, der bliver mere tilbageholdende med investeringer og ekstra omkostninger til udbygning af stalde også videre,« siger hun.
I en analyse fra Seges Innovation, der rådgiver danske landbrugsvirksomheder, nævnes der også en vis usikkerhed for danske landbrug.
'Hovedårsagen formodes at være usikkerhed om de fremtidige vilkår for at drive landbrug, hvilket dæmper investeringerne i erhvervet,' står der i analysen.
Der er række varer, der ifølge de seneste tal, er steget endnu mere end oksekød. Læs mere HER.


