Lidl har gjort det et par gange over de sidste år, men dagligvareekspert er ikke i tvivl.

»Det her er det klart mest markante, vi har set indtil nu.«

Bruno Christensen er dagligvareekspert med årtiers erfaring fra branchen. Han kommenterer på de 200 meget populære varer som falder drastisk i pris.

Som eksempelvis hakket oksekød, fløde og Klovborg, som falder mellem 20 og 40 procent i pris.

»Det her udspild er et hårdt fremstød, og det vil sætte gang i en priskrig.«

Ifølge Bruno Christensen har Lidl en hel unik position. For selvom de ikke er de største på det danske marked, er det en anden sag i udlandet.

»De har utroligt store muskler, de kan bruge til at spille ind med,« siger han.

Lidl er klart en af verdens største dagligvareaktører. Det giver dem en unik mulighed for eksempelvis at forhandle med leverandører. Ligesom de også har nogle økonomiske kræfter at trække på. 

Derfor er det også en glædelig nyhed for danske kunder, at de i den grad har fokuseret så hårdt på det danske marked.

Det er den del, dagligvareeksperten hylder. Der er dog også en anden del, som han kalder »farlig.«

Det er også varer som Lurpak og Klovborg, som sænkes i pris. Men hos Lidl lyder det dog, der er et overvejende fokus på egne varer.
Det er også varer som Lurpak og Klovborg, som sænkes i pris. Men hos Lidl lyder det dog, der er et overvejende fokus på egne varer. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

»Jeg stiller mig tvivlende overfor, om det her 'hver dag lave priser' for alvor bliver en succes i Danmark,« siger Bruno Christensen.

Hos Lidl fortæller de, at deres undersøgelser viser, at danskerne ønsker faste, lave priser, de kan regne med. 

Det skal være i stedet for det enorme fokus på tilbud, som hersker i dagligvarebranchen lige nu.

»Jeg tror sagtens, at de kan have ret i, at det er det danskerne tænker, de ønsker,« siger Bruno Christensen.

Han er dog mere skeptisk overfor, om det også reelt vil lægge en dæmper på tilbudsjagten. 

Et for stort fokus på normalpriser frem for tilbud kan have en slagside, lyder det fra ham.

»Aldi er et eksempel på nogen, der har forsøgt sig med 'hver dag lave priser', og de er jo som bekendt ikke på det danske marked længere,« siger Bruno Christensen.

Det ændrer dog ikke ved, at det er et alvorligt og bemærkelsesværdigt fremstød, kæden kommer med. 

Et fremstød de også følger tæt hos de andre dagligvareaktører.

»Der er ingen tvivl om, at Lidl er dem, man skal holde øje med netop nu,« siger Bruno Christensen.

Han siger, deres prissænkelser vil blive fulgt af prissænkelser hos de andre aktører.

»Og det vil komme forbrugerne til gode,« slutter han.

Det sker efter, der ellers er varslet prisstigninger oven på krigen i Iran.

Du kan se de vilde besparelser, Lidl har sat ind med på 200 hverdagsvarer som oksekød, smør og havregryn HER.

Salling Groups kæde Netto var samme dag ude med et stort fremstød, som du kan læse HER.