I Danmark har priserne på fødevarer gennem længere tid været på himmelflugt. Det gælder ikke mindst på hakket oksekød, kaffe og chokolade. 

»Det er en betydelig prisforskel, der er tale om her,« vurderer detailekspert Bruno Christensen, da B.T. taler med ham om den voldsomme forskel.

En prisforskel, som altså er den største årsag til, at man ved grænsehandlen i Tyskland oplever et boom. B.T. har samlet eksempler på oksekød i denne artikel, så du kan se, hvad du kan spare i nabolandene Tyskland og Sverige.

I Bilka koster en pakke hakket oksekød (8-12 procent fedt) således 54,95 kroner, mens en tilsvarende pakke hakket oksekød koster 29,99 danske kroner i grænsehandlen i Fleggaard. 

B.T. kommer i denne uge til at vise, hvor stor forskel, der er på priser, når man tager til nabolandene for at handle ind.
B.T. kommer i denne uge til at vise, hvor stor forskel, der er på priser, når man tager til nabolandene for at handle ind.
Vis mere

Det svarer til en prisforskel på godt 45 procent.

I det svenske supermarked Willy fører de ikke 400 grams pakker, og deres hakkede oksekød er med 12 procents fedt udelukkende.

Alligevel er prisforskellen ikke til at tage fejl af. Deres pakke hakkede oksekød koster 69,90 kroner svenske kroner, hvilket svarer til cirka 46,77 danske kroner. Omregnet til 400 gram koster kødet kun 37,42 kroner. 

Man gør altså en besparelse på knap 32 procent, hvis man handler, når man alligevel er en tur over Ørresundsbroen. 

Ifølge Bruno Christensen er prisforskellen dog heller ikke uden betydning for de danske forbrugere. 

»Den er af afgørende betydning for den store gruppe af danske forbrugere, der har tid og lyst til at køre over grænsen,« siger han med henvisning til den dansk-tyske grænse.

Hos B.T. har vi tidligere talt med Børge Stokholm, som er en af de danskere, der har øget sit forbrug i nabolandene grundet de højere danske fødevarerpriser. Du kan læse her, hvordan han sparer 3.000 kroner om måneden.

Desuden kan du følge med på B.T. i denne uge, hvor vi løbende vil sætte fokus på de penge, der er at spare. Hvis man alligevel kører over grænsen sydpå eller Øresundsbroen, er det måske værd at tage en køleboks med.