Mange spærrer øjnene op, når de skal købe brød i butikkerne.
Først steg kornpriserne voldsomt, så steg brødpriserne voldsomt, men da kornet faldt i pris igen, skete der ikke noget med brødpriserne.
»Jeg kan godt forstå, at folk undrer sig. Korn- og brødpriserne fulgte hinanden helt parallelt opad,« siger Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
En del af forklaringen skal man dog finde i, at korn – altså melet – kun udgør fem procent af brødet, siger seniorrådgiveren.
Man kan se, at der især fra 2021 til 2022 sker et voldsomt hop i priserne på brød og korn.
Brød steg 23,2 procent i pris fra 2021 til nu, men kornpriserne er faldet med lige over ti procent både i 2023 og 2024.
Alligevel er brødpriserne ikke fulgt med, og det søger B.T. en forklaring på. For danske kunder ser forandringen.
»Man vil sikkert kunne se, at kunderne reagerer på de høje priser. At der sker en bevægelse over mod butikkernes egne, billigere mærker og tilbudsvarer,« tilføjer Henning Otte Hansen.
For det er en voldsom stigning, og det skaber altså undren, når der sker store prisfald på eksempelvis mel, som man har kunnet læse i diverse medier.
B.T. har taget fat i økonom Lars Christensen, som har rådgiverfirmaet Paice. Han er ekspert i at dykke dybt ned i tal.
Han forstår også, hvis der er en undren hos den almindelige forbruger, men ønsker at nuancere debatten.
For når kornpriserne falder igen, hvorfor falder brødpriserne så ikke? Er der nogen, der skummer fløden?
Lars Christensen har kigget lidt bredere på fødevarepriser. Der tegner sig et tydeligt billede.
»Jeg har lyst til at understrege flere ting. Det ene er, at man kan simpelthen ikke tale om fødevareprisernes stigning uden at tale om energipriserne,« siger han.
De spiller ind i så mange led, og det er dem, han kan se, der er med til at drive priserne op generelt på fødevarer.
Da de steg voldsomt i 2022, så man et efterslæb på fødevarepriserne, der først er ved at indhente sig nu.
»Jeg tror ikke, man kan sige, at det supermarkederne, der sidder og tjener stort på at hæve priserne. Eller leverandørerne,« siger han.
En god pointe er – mener han også – at melet netop fylder meget lidt af brødets pris.
Derudover skal forbrugerne vide, at den energi, der er blevet meget dyrere, er til stede i mange led. I transporten af brødet, opbevaring på lager, i butikkerne og så videre. Alt sammen spiller en kæmpe rolle i prisstigningerne.
I det hele taget skal man kigge og indregne mange flere faktorer end den simple graf fra Danmarks Statistik over brødprisernes prisstigning de sidste fire år, som den ovenover.
De tal Lars Christensen har kigget ned i, viser et billede, der muligvis vil overraske nogle kunder.
»Mange tror, at der er sådan en rocket up and feather down-effekt. Altså at priserne hurtigt kan skyde mod stjernerne, men så følger de ikke med ned, når råvarepriserne sænkes. I de tal, jeg har trukket, er det mønster dog meget svært at se,« siger Lars Christensen.
Desuden tilføjer han, at priserne for fødevarer i forhold til købekraften, når man kigger over 20 og 30 år, faktisk er faldet og faldet. Altså er fødevarerne billigere.
»Dermed ikke sagt, at der ikke er nogle fødevarepriser, der er steget voldsomt de sidste tre til fire år, og at det betyder ret meget for eksempelvis pensionister med lavere indkomst. Min pointe er bare, at billedet måske skal betragtes lidt bredere,« siger han.
»Især hvis man peger fingre.«