Hertil og ikke længere! 

Forbrugerne har simpelthen sagt stop, når det gælder de voldsomme prisstigninger hos Marabou, og derfor benytter ejerne af det kendte chokolademærke sig af et nyt trick, der er sværere for forbrugerne at gennemskue. 

Det vurderer Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver hos Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, efter producenten har meldt ud, at Marabou nu skrumper pladerne

»Det lyder både sandsynligt og smart, at de skrumper størrelsen for at få prisstigningen til at se mindre ud,« siger han.

Helt konkret så ændrer Marabous plader på 87 til 100 gram nu størrelse til 90 gram, mens de store plader på 185 til 200 gram skrumper til 160 gram.

»Detailhandlen fastsætter de endelige forbrugerpriser. Ved at justere pakningsstørrelserne på udvalgte produkter sikrer vi, at vi kan fortsætte med at levere kvalitetschokolade til en pris, der er tilgængelige for de danske forbrugere,« lød det tidligere onsdag fra Charlotte Veilgaard, der er landechef for Mondelez Danmark, som står for at producere Marabou.

Henning Otte Hansen mener, at det er nemmere at få igennem hos forbrugerne, at pladerne bliver mindre i stedet for at stige endnu mere i pris.

Kunderne tænker nemlig mindre over, at der er mindre chokolade i pakkerne, end de gør ved at se, at prisen stiger.  

»Det gør det bare lidt uigennemskueligt for forbrugerne,« siger han.

I februar kom det i øvrigt frem, at Mondelez skruer ned for forventningerne, da højere kakaopriser har betydet, at der blev hevet færre stykker Marabou-chokolade og Oreo-kiks ned fra hylderne, skrev Fødevarewatch.

Spar kassen

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, og snart drager de danske forbrugere ud i verden for at nyde ferien. Men hvad skal man som dansk forbruger være opmærksom på, når man rejser ud og bruger penge i den store vide verden? Bliv klogere på netop det i dette afsnit af Spar Kassen. Vært: Laura Nørkjær Seligmann, journalist på Euroinvestor Gæst: Morten Bruun Pedersen, cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk Producer: Jens Marott Rasmussen Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Marie Milling: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske