Det går ikke supergodt med at overholde Fødevarestyrelsens retningslinjer i EuroMix i Ikast.

Butikken, der sælger fødevarer fra Østeuropa, fik tre sure smileys på tre måneder og har netop fået sin fjerde – og nu tager man så konsekvensen.

De mange anmærkninger fra styrelsen kommer medarbejderne i butikken til at bøde for – de er nemlig alle blevet fyret, fortæller kædens direktør til TV Midtvest.

»Vi fyrer alle medarbejderne, de er faktisk allerede blevet fyret, men de arbejder indtil 30. april. Vi havde planer om at lukke butikken 20. april, men det gør vi så ikke alligevel,« siger Iryna Dziaugys og fortsætter:

»Nu fyrer vi bare medarbejderne, og så finder vi nogle nye. De skulle fyres alligevel, fordi vi ville opsige lejekontrakten og lukke butikken.«

Det drejer sig om cirka syv ansatte, hvoraf de fleste er ansat på en deltidskontrakt, oplyser hun videre.

Den lille håndfuld af utilfredse smileyer kommer fra fejl af mærkninger, fejl i oversættelser, manglende dansk mærkning, utilstrækkelig dokumentation for varers oprindelse og senest et brud på en afgørelse om beslaglæggelse af en 16 produkter.