Efter 10 år: Bliver stadig revet væk af danskerne
Danskerne kan ikke få nok.

Danskerne kan ikke få nok.

Skyr eller skir.
Det syrnede mejeriprodukt bliver udtalt på flere forskellige måder, men ikke desto mindre er det i høj kurs.
For det proteinholdige mælkeprodukt er blandt en af danskernes absolutte favoritter, skriver DR.
Både Arla og Thise Mejeri har i løbet af de seneste tre år oplevet en stor stigning i efterspørgsel på skyr.
Thise Mejeri har oplevet et stigende salg på mellem 30 og 40 procent, fortæller Petter Aagesen, der er salgsdirektør hos Thise Mejeri.
»Vi har haft udfordringer med at følge med efterspørgslen, for vi havde ikke set, at det skulle blive så vildt. Derfor har valgt at udvide vores kapacitet markant, så vi kan følge med efterspørgslen.«
Arla har også registreret en stor stigning i salget. Den er dog 'kun' på 25 procent.
Men tallet er lidt vildere, når man dykker ned i det. Stigningen hos Arla svarer til, at der er blevet solgt fem millioner flere ét kilos spande med skyr end tidligere.