Oksekøds- og smørpriser på skyflugt.
Danskerne har i stigende grad været bekymrede og pressede over omkostninger til mad. Især en gruppe har været ramt, mens statsminister Mette Frederiksen har siddet ved roret.
For priser på fødevarer er i gennemsnit steget knap 30 procent i den periode, Mette Frederiksen har siddet som statsminister.
Stigninger, som i særdeleshed rammer danskere med de laveste indkomster, viser en rapport fra i sommer.
»Man kan jo tydeligt se, når fødevarepriserne er løbet stærkt, rammer det folk med lave indkomster på en helt anden måde end hos de rigere befolkningsgrupper,« siger Ann Lehmann Erichsen, som er forbrugerøkonom hos AL Sydbank.
Tallene er fra en rapport udarbejdet af tænketanken Kraka i august 2025. Her har de lavet fremskrivninger af, hvad de stigende priser på mad betyder for danskerne.
For de danskere med færrest penge mellem hænderne er det en betragtelig del.
I rapporten fremgår det, at fødevarepriser efter beregningerne udgør omkring 17 procent af indkomsten hos den femtedel af den danske befolkning med de laveste indkomster. Tilbage i 2020 var det kun 15 procent for de fattigste.
Mette Frederiksen blev statsminister i juli 2019.
Hos den rigeste femtedel udgør andelen af indkomst, der skal gå til mad, kun otte procent i dag til sammenligning. Det viser deres beregning.
Hos de fattigste er andelen, der dækker udgifter til fødevarer, steget med knap to procentpoint siden 2020, hvor den hos den rigeste andel kun er steget med knap et procentpoint.
Det er et problem, som statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale erkendte, hun ikke havde gjort nok ved.
»Vi har ikke gjort nok i forhold til de høje fødevarepriser. Vi har ikke gjort nok i forhold til den stigende ulighed,« sagde hun i sin tale 1. januar.
Hos danskerne har de vilde prisstigninger på fødevarer spredt en generel fornemmelse af, at det står skidt til med økonomien.
»Der har været stor bekymring, fordi det her er prisstigninger, vi bliver konfronteret med dagligt,« siger Ann Lehmann Erichsen.
Også mere end hvad der generelt er økonomisk grund til, som du kan læse mere om HER.
Den generelle bekymring er den ene side af de stigende fødevarepriser, men der er også et andet aspekt.
»Man må heller ikke glemme, at bag tallene gemmer sig rigtige mennesker,« siger Ann Lehmann Erichsen.
»Blandt de lavest betalte danskere er der folk, hvor fødevarepriserne har presset dem på en måde, hvor det er svært for dem at få pengene til at slå til.«
I rapporten tager man det udgangspunkt, at handlemønstrene er uændrede.
B.T. har dog tidligere beskrevet, hvordan danskerne i dag handler anderledes netop på grund af stigende priser.
Folk jagter i langt højere grad tilbud, erstatter med billigere varer og undgår dyrere produkter som oksekød.
B.T. har rettet henvendelse til statsministeriet og Socialdemokratiet for en kommentar fra statsministeren.
Vi ville høre, hvad statsministeren tænker om, at pres fra fødevarepriser er forværret i hendes periode, og om at det rammer de grupper med de laveste indkomster, men det er ikke lykkedes at få et svar inden deadline.