For fire år siden kunne danskernes købe fem brød for samme pose penge, som i dag kun giver fire brød.
Det er en prisstigning, man ikke har set lignende i de seneste årtier, og det påvirker indkøbsvanerne hos forbrugerne.
»Det kunne jeg aldrig drømme om at bruge på et brød.«
Sådan lyder det fra Dinne Katrine Fog om en pris på knap 26 kroner for et færdigbagt rugbrød i dagligvarehandlen.
Hun er en af mange danskere, som går langt for at holde sine udgifter på fødevarer nede.
Ikke mindst på brød.
»Jeg har en hel hylde i min store skabsfryser, som er forbeholdt brød.«
Hun fortæller, at hun lige har købt et halvt kilo rugbrød hos Rema 1000 for kun fem kroner.
»Jeg er alene, så det er rigeligt til mig,«
Hver uge scanner hun tilbudsaviser, og så går hun rundt i de tre discountbutikker, der ligger indenfor en kilometers afstand.
»Jeg vil nok maksimum give 10 kroner for et halv kilo rugbrød.«
B.T. er dykket ned i brødpriserne, som er steget voldsomt ude i dagligvarebutikkerne.
Faktisk er det steget med 23,2 procent i butikkerne de sidste fire år, mens kornpriserne er faldet med lige over ti procent både i 2023 og 2024 ifølge Danmarks Statistik.
Alligevel er brødpriserne ikke fulgt med, og det søger B.T. en forklaring på
B.T. har i den forbindelse haft fat i pressechef hos den største spiller på det danske dagligvaremarked og spurgt ind til priserne:
»Jeg tror, vi gentager os selv, når vi siger, at vores priser i høj grad afspejler de priser, vi må betale for dem hos leverandørerne,« lyder det i et skriftligt svar fra Jacob Krogsgaard Nielsen fra Salling Group.
»Bag prisdannelsen ligger en lang række faktorer som blandt andet produktion, priser på biprodukter, emballage, transport, energi, lønomkostninger og kontraktlængder,« siger han.
Han nikker genkendende til, at kunder ligesom Dinne Katrine Fog er rigtig gode til at finde alternativer til dyrt brød:
»Kunderne køber klogt ind og styrer udenom de varer, hvor de synes, prisen er blevet for høj og tilvælger i stedet tilbudsvarer og vores egne varemærker i stor stil.«
Fra Coop lyder det også, at prissituationen på brød er kompleks:
»Vi kan kun svare for vores egen del, og på grund af øget kampagnetryk ser vi ikke en øget indtjening, snarere tværtimod,« siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen.
»Vi kan dog bekræfte, at vi udfordrer vores leverandører, da vi også savner prisfald på grund af bedre høst i år.«
B.T. har talt med flere eksperter, som siger, at det, at brødpriserne ikke følger kornpriserne, ikke nødvendigvis betyder, at dagligvarehandlen tjener mere nu.
I hvert fald udgør kornet kun en femtedel af brødets pris, ligesom at der har været et efterslæb efter energiregninger, der påvirkede markedet i 2022 på baggrund af krigen i Ukraine.
Det siger Lars Christensen, der er økonom og har rådgivervirksomheden Paice.
»Mange tror, at der er sådan en rocket up and feather down-effekt. Altså at priserne hurtigt kan skyde mod stjernerne, men så følger de ikke med ned, når råvarepriserne sænkes. I de tal, jeg har trukket, er det mønster dog meget svært at se,« siger Lars Christensen, som du kan læse mere om her.
Tal på forbrugerpriser fra Eurostat viser, at brødpriserne i Danmark ikke er steget i så høj grad, som de er i resten af Europa.
B.T. har rakt ud til Kohberg, som ikke ønsker at medvirke, og Schulstad, som ikke kunne nå det inden deadline for artiklen.