Fra næste uge kommer der dildoer til salg i Bilka og onlineshoppen hos Føtex. 

Det oplyser dagligvarekoncernen Salling Group, der driver Netto, Bilka og Føtex. 

»Det er ikke grebet ud af den blå luft, men som med alt andet, hvor vi følger kunderne, tiden og nyeste tendenser,« siger Anette Bøgh, der er nonfoodchef i Netto, og her udtaler sig på vegne af Salling Group.

Helt konkret vil man i ens lokale Bilka kunne vælge mellem 45 varer i kategorien i sexlegetøj, her iblandt altså dildoer, mens man hos Netto vil kunne få fire stykker sexlegetøj.

Disse bækkenbundskugler vil også blive solgt som sexlegetøj i butikker under Salling Group.
Disse bækkenbundskugler vil også blive solgt som sexlegetøj i butikker under Salling Group. Salling Group

Online på Bilkas og Føtex hjemmesider lancerer dagligvaregiganten et stort sortiment på over 230 varer, skriver avisendanmark.dk, der var først med nyheden.

Ifølge Anette Bøgh drejer det sig om, at der stor nysgerrighed, når det gælder sexlegetøj. 

»Vi skal dække en efterspørgsel og nysgerrighed, som hele tiden ændrer sig, og det gør vi også her,« siger hun. 

Hos dagligvarekoncernen Coop, der driver Brugsen, Kvickly og 365discount, skal kunderne ikke regne med, at der også kommer sexlegetøj. 

»Kondomer har altid været en del sortimentet, Vi har ikke planer om at begynde at sælge sexlegetøj,« siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop. 

Anette Bøgh forklarer, at det gælder om, at sexlegetøjet ikke kommer til at vække for meget opsigt og virker grænseoverskridende for nogen. 

»Vi har et hensyn at tage og en vigtig opgave i at gøre det sobert og til en naturlig del af sortimentet i vores butikker, uden det hverken bliver kækt eller sjofelt, men helt naturligt,« siger hun.

Anette Bøgh slår fast, at det er op til kunderne at afgøre og definere, om sexlegetøjet bliver en succes. 

»Vi tror på potentialet og håber naturligvis på, at kunderne vil tage det til sig,« siger hun. 

Jane Ibsen Piper er ekspert i at skære ind til det, der er vigtigst, og i den proces frigøre en masse penge. Hun giver sine bedste råd til, hvordan man får sparet op i dett seneste afsnit af Spar Kassen.

Lyt med på Apple Podcast, Spotify eller herunder: