Der er gået noget galt hos flere af Coops kødprodukter.

Ifølge en pressemeddelelse er der tale om Coop 3-stk Mørbrad af gris, Coop Grillraket med gyros hvidløg og Coop BBQ Marineret mørbrad med flødekartofler, som nu tilbagekaldes.

Det er Hilton Foods Danmark, som står bag produktionen.

Tilbagekaldelsen kommer grundet mistanke om forekomst af salmonella.

Symptomerne på infektion med Salmonella er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. 

Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger.

Produkterne bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.