Et sandt prismysterie møder de norske forbrugere, når de vil købe en plade chokolade i supermarkedet.
Angiveligt er det kakaopriserne, der dikterer prisen på chokolade – men det ser ikke ud til at holde i praksis.
I et Facebook-opslag påpeger den norske civiløkonom Anders Nordstad nemlig, at chokolade med højere kakaoindhold ofte er billigere end varianter med mindre kakao.
En plade med 70 procent chokolade koster 40 procent mere end den som indeholder 86 procent.
Med andre ord: Råvareprisen på kakao afspejles ikke i de faktiske chokoladepriser.
Ifølge Dinside er pristendensen blevet observeret i dagligvarebutikkerne Meny og Oda.
Efterfølgende har Meny rettet priserne, mens Oda fastholder sine.
Oda påpeger, at råvareprisen ikke forklarer hele prisen for kunden. Men at konkurrence også er med til at påvirkede den endelig pris.
»Hvis de fleste mennesker bedst kan lide chokoladen med 70 procent, og der er den højeste efterspørgsel, er det helt rimeligt at have en højere pris. Sådan er det. Men når prisdannelsen forklares med høje råvarepriser, holder det ikke stik,« siger Anders Nordstad til DinSide.

