Syv bær!
Mere indeholder nogle af bakkerne med de første norske jordbær ikke, men prisen er anderledes voluminøs.
Ifølge Dagbladet sælges bare 330 gram af den klassiske sommerspise således til – 109 norske kroner i en norsk Meny-butik (det svarer til omkring 70 danske kroner).
Kilopris er altså oppe på svimlende 330 norske kroner.
»Det er for dyrt,« som kunden Karen Johanne Gjessing enkelt slår fast.
Sæsonen for norske jordbær er kommet tidligt i år, og udbuddet er endnu småt, hvilket også har noget med prisen at gøre, lyder det.
Men fra den pågældende Meny-butik i den lille by Klokkerjordet fortælles det, at salget har været godt trods prisen.
Det er dog ikke nogen guldrandet forretning tilføjes det.
»Jeg kan sige, at hverken jeg eller grossisten tjener noget særligt på det her,« siger assisterende butikschef Eirik Røed, der tilføjer, at bærene altså er »store og flotte«.
Udenlandske jordbær er i øvrigt stadig markant billigere i de norske Meny-butikker.
En god forårsrengøring kan gøre dig så meget rigere på forholdsvis få år. Hør mere hos Spotify, Apple Podcast eller her:


