Hos Lidl Danmark var man nogle af de første til at melde markant ud. De ville droppe den såkaldte turbokylling i hele den ferske del af deres sortiment.

Nu er den tyskejede kæde mere ordknap, efter kyllingen pludselig er sneget ind i kølediskene igen.

Tilbage i 2020 lød budskabet ellers, at Lidl havde »valgt per 1. marts i år at stoppe al salg af fersk, hurtigtvoksende kylling.«

Det blev meldt ud sammen med dyrevelfærdsorganisationen Anima.

Nu er den udskældte kylling dog tilbage. 

Turbokyllingen, som officielt hedder Ross 308, kan vokse fra 50 gram til to kilo på to måneder.

I et studie fra 2024 om kyllingernes velfærd lyder det, at 'overordnet set er der stærk dokumentation for, at hurtige vækstrater påvirker dyrevelfærden negativt'.

Lidl har i denne omgang ikke meldt noget officielt ud om, at den udskældte kylling er tilbage. 

Her ses et eksempel på en turbokylling, der var at finde hos Lidl. Hos kæden oplyser de, at hele sortimentet i deres eget mærke Madværket har et dyrevelfærdshjerte og er derfor ikke en hurtigtvoksende kylling.
Her ses et eksempel på en turbokylling, der var at finde hos Lidl. Hos kæden oplyser de, at hele sortimentet i deres eget mærke Madværket har et dyrevelfærdshjerte og er derfor ikke en hurtigtvoksende kylling. Foto: Lidls tilbudsavis

Det skal kunderne nok opdage selv via mærkningsordningen på kyllingen, lyder Lidls forklaring.

Mener I, at det er nok information, at lade kunderne vurdere ud fra et manglende hjerte, at det er en turbokylling?

»Vi har siden udmeldingen netop brugt mærkningsordningen til at informere kunderne - og det fortsætter vi med. Det er også sådan, at kunderne kender det fra andre dagligvarekæder,« lyder det skriftlige svar fra pressechef hos Lidl, Thomas Sejersen. Han svarer videre:

»Vi mener, at mærkningsordningerne – som her Dyrevelfærdsmærket – er en god måde for kunderne at orientere sig i køledisken på.

Hvis en kunde køber kylling hos jer i den tro, at I ikke har turbokylling, og vedkommende ikke bemærker de manglende hjerter, er det så deres eller jeres ansvar?

»Vi har stor tiltro til vores kunders evne til at navigere i mærkningsordningerne, som er fælles for alle dagligvarekæder.«

Det lyder til, at I mener, at så længe mærkningen af pakken er retvisende, er det altså kundens eget ansvar at forstå, det er en turbokylling. Er det rigtigt forstået?

»Jeg tænker, vi har svaret på spørgsmålene,« lyder det fra Thomas Sejersen.

Pressechefen forklarer, at grunden til de i Lidl har genindført den hurtigtvoksende kyllingerace igen, er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.

De kan simpelthen ikke følge med kundernes kyllingekøb.

»Efterspørgslen på fersk kyllingekød er konstant stigende - og vi ønsker ikke, at vores kunder går forgæves efter de gode tilbud, vi har,« skriver han således også til B.T.

Fra Animas side er man gået i dialog med Lidl for at høre, hvor stort et omfang af turbokylling, der vil blive solgt i deres butikker.

I fem år har den nemlig været væk fra kædens butikker. Noget, man stadig godt kan glæde sig over i dyrevelfærdsorganisationen, lyder det.

»Når det er sagt, er det selvfølgelig altid problematisk, når virksomheder siger et og gør noget andet,« siger Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef i Anima.

Du kan se Lidls fulde svar til B.T. længere oppe, hvor de blandt andet ønsker, at man ser på at tildele flere kyllinger et velfærdshjerte. Så mængden på markedet øges.

Du kan lytte til B.T. ValgkampB.T.dk, Spotify , Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Valgkamp

I går meldte LA ud, at de er klar til at lade det offentlige forbrug stige! En meget opsigtsvækkende udmelding, eller hvad? Vi diskuterer LAs velfærds-vending, inden debatten om et sprøjteforbud får premiere i B.T. Valgkamp. Spørgsmålet er, om det er en tabersag for blå blok? Et parti, der i hvert fald er på glatis, er Socialdemokratiet, der efter en beef med Birthe Kjær nu har lagt sig ud med Anders Matthesen. Vi spørger, hvor farligt det er for S, inden vi fælder dom over det nye afsnit af TV 2s ‘Højskolen’, hvor Messerschmidt bolo indtager en hovedkarakter, og en samtale mellem Støjberg og Løkke kunne mærkes helt ude i stuerne. Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T.  Journalist: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen  Redaktør: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis Jakobsen  Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.