Danskere samler sig i Facebook-gruppen ‘Boykot varer fra USA’, mens Salling Group – som ejer Netto, Føtex og Bilka – vil gøre det lettere for forbrugerne at vælge europæiske varer.
Men nytter det overhovedet noget at boykotte amerikanske varer?
Jens Ladefoged, lektor i international politik ved Københavns Universitet, som forsker i sanktioner og blød magt, er ikke i tvivl:
»Vi er en stærk økonomi, men vi er og bliver små. Det kommer vi ikke udenom, så samlet set er vores indflydelse forsvindende lille,« siger han med henvisning til, at Danmark kun udgør mellem ét og to procent af det europæiske marked.
Betyder det så, at boykot ingen effekt har?
»Det er en symbolsk handling, men når det er sagt, så findes der masser af eksempler i verdenshistorien, hvor boykotter har ført til forandringer,« forklarer han.
Han peger blandt andet på, at forbrugernes boykot af varer fra Sydafrika under apartheid i 1980erne var med til at lægge pres på regimet. Og at slaveriet i 1800-tallet blev udfaset, blandt andet fordi folk nægtede at købe sukker høstet af slaver.
»Det er også lidt ironisk, at USA blev uafhængigt som følge af en forbrugerboykot – den såkaldte The Boston Tea Party,« bemærker lektor Jens Ladefoged med henvisning til, at amerikanerne boykottede britisk te, som briterne havde monopol på.
»Det var med til at sætte gang i uafhængighedsbevægelsen.«
I nyere tid har boykotter dog mest haft konsekvenser for enkelte virksomheder, som er blevet »udskammet,« siger han.
Men denne gang er der tale om en boykot i stor skala:
»Det er gået hen og blevet en transnational bevægelse, fra Canada til Europa og England og så kan det godt vise sig at få effekt,« vurderer Jens Ladefoged.