Både fritterne og burgeren ligger parate på nogle store baljer i cafeteriet hos Molslinjen.
De forsøger sig med navnet 'Mollys Diner', men det er fra starten tydeligt, at det her intet har at gøre med en diner.
Hverken en amerikansk eller en dansk version.
Burgeren er kedelig og helt uden sjæl. Om den har været i nærheden af en grill, er jeg usikker på. Den ligger i en stor balje, og den smager, som om den er kogt. Men den er – ifølge menukortet – hjemmelavet.
Bøffen virker, som om den er taget direkte fra dåsen og varmet op i en gryde. Der er hverken saft, smag, krydderi eller noget som helst andet.
Jeg har aldrig oplevet en bolle med så meget sesam på. Der er flere sesamfrø på toppen af bollen, end der er på en bumser på en teenager.
Det er positivt. Det giver vist en god fordøjelse.
Burgeren er med lidt god vilje lun. Det er ikke heldigt. Osten er heller ikke smeltet. Et dårligt tegn.
Der er bacon med. Det var dog ikke i burgeren. Det var gledet ud af burgeren. Om det var fordi, at det skal være en ekstra snack bagefter, aner jeg ikke. Jeg spiste baconen separat. Den var i øvrigt kold.
Der er lidt salatblade og tomater og noget dressing. Det smager som »Fars Nylon« (Thousand Island) – men jeg er ikke helt sikker.
En god burger er faktisk ret nem at fremstille: Det kræver bare en bøf, en god bolle og noget fyld. Måske et stykke ost. Men man skal både være sur, sød, salt og bitter. Samtidig.
Det er ikke lykkes for Molslinjen.
Fritter skal være fedtede
Fritterne er lunkne og kedelige og faktisk uden smag. Der mangler salt. Ja – der mangler alt. Det positive er, at de ikke er fedtede. Det er bare ikke den rigtige fornemmelse af fritter. De skal være fedtede. Ellers er det ikke rigtige fritter.
Molslinjens version er bløde både indeni og udenpå. Fritter skal være det, som englænderne kalder for »Crispy«. Det vil sige, at de de skal være lidt hårde udenpå, men lyse og bløde indeni. De var bare bløde hele vejen igennem. Men lidt farve var der.
Rigtige pomfritter skal være gyldne, knasende og bløde og fugtige indeni. Og så må de gerne være sindsoprivende varme. Man skal næsten kunne brænde sig på tungen. Heller ikke det klarede Molslinjen.
'All you can eat-remoulade' trækker op
Man skal altid glæde sig over et-eller-andet. Den lå let i maven bagefter. Det kan ellers være en udfordring for burgers. De ligger tungt i maven.
Der er også gratis remoulade – alt det du orker. Det kunne jeg se på ham, der sad ved siden af. Der var næsten mere remoulade, end der var fritter på bakken.
Det kan være en god idé at give de kedelige fritter, bare en smule smag med remoulade. Eller noget ketchup. Det er også gratis.
Anmelderens dom:
Burgeren og fritterne fra Molslinjen ender på »nederste, nederste, nederste hylde«. To stjerner bliver det til. Det er ikke nogen god oplevelse. Fritterne er halvlunkne og er lige så ringe som discountbutikkens pomfritter, som har været en tur i ovnen på 200 grader.
Både fritterne og burgeren ligger parate på nogle store baljer i cafeteriet hos Molslinjen. De forsøger sig med navnet 'Mollys Diner'. Det er helt forkert. Det har intet at gøre med en diner. Hverken en amerikansk eller en dansk version.
Det er stadig det færgecafeteria, som altid har været på de danske færger. Uanset om det er Scandlines eller Molslinjen, som står for fortæringen.
Hør B.T.s Pengepodcast Spar Kassen - i dette ekstraafsnit zoomer vi ind på Coops krise.
