For små ni millioner år siden krydsede to planter genetiske klinger og skabte forfaderen til den kendte knold-grøntsag.

Kartoflen er en knold. Ligesom selleri er en knold. En jordskokke er en knold. Søde kartofler. Og endda ingefær.

Under jorden danner planten en knold, der ofte er stivelsesholdig og fungerer som et energilager for planten. Planten kan gå i et slags hi og leve af sin gemte næring.

De forskellige knolde har evolutionært været vigtige for mange planters overlevelse og udbredelse. Ikke mindst i kartoflens tilfælde, der oprindeligt lever i det vilde klima i Andesbjergene i Sydamerika.

Hvordan kartoflen blev en knold, eller hvornår, har dog været uvist for kartoffelkyndige forskere. Nu mener kinesiske forskere bag et nyt studie at have svaret, skriver Videnskab.dk.

Kartoflen blev til gennem en hybridisering for ni millioner år siden, hvilket betyder, at to forskellige plantearter krydsede genetik og skabte en helt ny art.

Læs mere på Videnskab.dk: Kartofler er sunde, så hvorfor er pommes frites det ikke?

»De mener, at hybridiseringen skabte kartoffelknolden. Det er enormt vigtig forskning,« siger Kim Hebelstrup, der er lektor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk. 

Lektoren mener ikke, at der kun er tale om en spændende historie om kartoflens evolutionære udvikling. Viden fra studiet kan også på sigt bruges i forskning i kartoffelforædlingen, hvor forskellige sorter krydses for at gøre dem mere modstandsdygtige.

En frugt bliver til en kartoffelknold
Kartoflen tilhører natskyggeslægten, der er kæmpestor og vigtig både for at kunne forstå det vilde planteliv og menneskets overlevelse.

Aubergine, kartofler og tomater hører alle til natskyggefamilien. Men det nye studie tyder på, at kartofler relaterer sig anderledes til tomater, end forskerne før havde troet.

Kartoflen med knold kan nemlig stamme fra en vild tomatart, der levede for længe siden.

For ni millioner år siden skete en hybridisering, hvor en vild tomatart blandede genetik med en vild slags kartoffelart uden knold. Og med ét opstod forfaderen til den kartoffel, vi propper i munden i dag.

»Det her med hybridisering mellem plantearter er noget, vi for eksempel kender fra hvede, som stammer fra en hybridisering mellem hele tre forskellige græsarter,« siger Kim Hebelstrup.

Han forklarer, at vi ikke skal tænke på den første kartoffelart med knold som den i supermarkedet. Vi ville formentlig ikke få meget ud af at spise den lille knold dengang. Vi skal tænke på den som en lille og fjern, men essentiel forfader til den moderne kartoffel.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan spiser folk, der får en sund alderdom

Kartoflen, som vi kender, har sidenhen ændret sig voldsomt - særligt over de sidste 10.000 år med landbrug. De er langt større i dag og vokser helt anderledes end de oprindelige vilde kartofler i naturen.

DNA-analyser er ikke fossilt bevis
Helt overordnet er der to fremgangsmåder, når en forsker vil forstå en biologisk organismes evolutionshistorie. Enten finder forskeren fossiler i jorden. Eller også bruger forskeren DNA-analyser til at regne sig frem til den genetiske udvikling.

Forskerne har i dette tilfælde brugt DNA-analyser fra nulevende arter. De har samlet DNA fra 450 kartofler fra landmandens marker og fra 56 andre planter fra natskyggeslægten.

Analysen afslørede, at alle 506 nulevende kartoffelarter kan spores tilbage til de samme to arter.

Genomviden kan bruges til kartoffelproduktion
DNA-analysen giver overbevisende resultater og en vigtig indsigt i kartoflens genetik.

»Den giver både et estimat på de knoldbærende kartoffelarters evolutionære oprindelse og en indsigt i den naturlige selektion af arterne, der er sket i Andesbjergene, og hvilke gener der ligger til grund for det,« siger Kim Hebelstrup.

Forskerne har nemlig fundet ud af, at SP6A-genet fra tomatplanten er nøglen til at lave knold. IT1-genet fra kartoffelarten sørger for, at knolden kan vokse under jorden. Og den viden er brugbar for den danske kartoffelforsker.

Kim Hebelstrup forsker i, hvordan kartofler kan blive endnu mere robuste og modstandsdygtige, end de allerede er i dag.

Læs mere på Videnskab.dk: 
C-vitamin er hjernens mystiske brandslukker: Sådan påvirker vitaminet din hjerne 
Er plantedrikke rent faktisk ultraforarbejdede og usunde at indtage?
Superbakterie på fremmarch i Europa: Her er alt, du skal vide