58 procent af forældrene med småbørn: Madstress dræber sexlivet
For mere end hver anden af småbørnsforældrene går stressen over madpakker og aftensmad ud over sexlivet.

For mere end hver anden af småbørnsforældrene går stressen over madpakker og aftensmad ud over sexlivet.

For mange småbørnsforældre følger hverdagens stress på grund af madpakker, aftensmad og handletur faktisk med ind i soveværelset.
Ja, det går simpelthen ud over sexlivet for mere end hver anden af småbørnsforældrene.
I en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for HelloFresh, svarer 58 procent af småbørnsforældrene, at udmattelse eller stress over hverdagens gøremål, såsom planlægning af aftensmad, indkøb og madlavning, gør, at de fravælger eller slet ikke har energi til sex og fysisk nærhed med deres partner.
Hver fjerde i denne gruppe svarer, at det ligefrem sker 'ofte'.
»Aftensmaden handler sjældent kun om selve måltidet, men også om det mentale overskud,« siger Taryn Cairns, der er Head of Culinary Nordics hos HelloFresh.
Supermarkedet er en krigszone
Det er ikke kun i soveværelset, at madstressen kan mærkes.
Også i supermarkedet kan hverdagens frustrationer hurtigt blusse op.
I undersøgelsen svarer 46 procent af småbørnsforældrene, at de har oplevet, at en ellers mindre uenighed under indkøbet har udviklet sig til et større skænderi.
Selv det simple spørgsmål 'hvad skal vi have til aftensmad?' skaber konflikter mindst én gang om måneden hos næsten halvdelen af småbørnsfamilierne, viser undersøgelsen.
»Når hverdagen er presset, kan det gøre en stor forskel at få styr på de praktiske ting omkring aftensmaden,« siger Taryn Cairns og tilføjer:
»En enkel madplan og færre beslutninger om, hvad der skal på bordet, kan gøre både indkøb og madlavning lettere og frigive noget af det overskud, der ellers hurtigt forsvinder i en travl hverdag.«