Tre og et halvt års sejrstørke sluttede i sidste uge.
I mere end tusind dage hungrede danske Michael Valgren efter sejre, indtil han på sensationel vis fik hul på bylden med to triumfer på to dage – først i Giro della Toscana og dernæst i Coppa Sabbatini.
Nogle vanvittige dage, der kommer på det helt rigtige tidspunkt, nemlig kort før han skal køre VM for Danmark.
»Det var overvældende og en lettelse. Det er ikke de største cykelløb, men måden, jeg vandt dem på, var exceptionel, synes jeg selv,« siger Michael Valgren.
»Det er blevet noteret, at det var nogle gode sejre. Det giver en masse selvtillid. Nu håber jeg bare ikke, at der går tre og et halvt år igen.«
Om onsdagen i Coppa Sabbatini sejrede EF Education-Nippo-rytteren ved at køre alene i mål, inden han ordnede den italienske forhåndsfavorit og nykårede europamester, Sonny Colbrelli, i en spurt dagen efter.
Selvom Michael Valgren erkender, at sejrene lunede gevaldigt, ændrer det ikke på den måde, han går til VM på.
Et løb, som han stort set altid har præsteret i.
»Det kommer ikke til at ændre den måde, jeg kører på til VM. Det kommer måske til at ændre, at folk kigger mere på mig. Men det har jeg ikke noget imod,« erkender Michael Valgren.
For to år siden var danskeren en del af Mads Pedersens sensationelle sejr ved VM i Yorkshire.
Dengang væddede kammeraterne faktisk om, at Michael Valgrens søn skulle hedde Mads, hvis Mads Pedersen vandt.
Kort efter blev sidstnævnte som bekendt kronet som verdensmester, men Valgrens kone, Sissel, nedlagde veto på navnet. Derfor hedder Valgrens søn ikke Mads, men væddemålet vidner om de gode kammeratskab mellem de to og den gode stemning på holdet.
En stemning, der stadig er til stede to år senere.
»Vi har en pissegod gruppe, hvor kammeratskabet gør en forskel. Vi kan allesammen unde hinanden det, og styrken er, at vi har fem (ham selv, Mads Pedersen, Kasper Asgreen, Mikkel Honoré, Magnus Cort), der kan vinde, og hvis der sidder en ude foran, så er vedkommende vinderkandidat,« siger Michael Valgren.
Inden han på mere end uselvisk vis er ved at tale over sig.
»Nu skal jeg passe på, hvad jeg siger,« indleder Michael Valgren.
»Men det er lige før, at jeg hellere så en anden vinde end Mads P., for han har ligesom prøvet det,« forklarer han og smiler.
»Jeg håber at en af os andre fire vinder. Mads har ligesom været der. Men vinder Mads på søndag, skal det nok blive en god fest også.«
Mændenes linjeløb har start i belgiske Antwerpen og mål i Leuven.
