Frans Maassen var overrasket, da han pludselig knækkede.
Overvældet af følelser, pres og stress, der havde hobet sig op gennem måneder, hvor det ikke blev bearbejdet.
Men i det særlige øjeblik sænkede han paraderne og gav slip.
»Jeg var overrasket over mig selv. At det skete for mig. Det er helt sikkert et øjeblik, jeg vil huske hele mit liv,« siger Visma-sportsdirektøren til B.T. Du kan se et interview med ham fra dagen i videoen herunder.
Kalenderen viste 10. juli 2024, da Jonas Vingegaards sportsdirektør gav tårerne frit løb.
På tre måneder havde danskeren trodset først døden og dernæst alle odds ved at blive klar til verdens største cykelløb, Tour de France.
Det frygtelige styrt ved Baskerlandet Rundt, hvor Vingegaard lå - nærmest lammet på asfalten - i alt for lange minutter, virkede nu kun som et dårligt minde. Og da Visma-Lease a Bike-stjernen kunne tage sig til hovedet, målløs over at have slået Tadej Pogacar i en spurt, kunne Frans Maassens krop ikke rumme følelserne længere.
»Både Jonas og jeg græd efter etapen. Det kom altsammen tilbage. Vi havde den samme følelse i kroppen. Det var utroligt, at han kunne vinde en Tour-etape efter det, der var sket. Selv jeg brød sammen, selvom jeg hverken selv er styrtet eller kørte løbet. Men hvis det var hårdt for mig, må det have været 100 gange hårdere for ham. Man bliver mærket af det.«
Jonas Vingegaards optakt til Tour de France blev alt andet end optimal. Med en punkteret lunge og flere brækkede ribben først i april, måtte han haste sig igennem forberedelserne til et løb, hvor han var dobbelt forsvarende vinder.
Først kort før Tour-starten blev det endeligt besluttet, at danskeren skulle deltage – men han nåede ikke at køre et eneste optaktsløb.
Derfor var et af de helt store spørgsmålstegn, hvordan Vingegaard ville reagere, når han sad i et felt igen – og hvor meget frygten for at styrte ville sidde i klatrerens klejne krop.
»Det var et smukt øjeblik, da han vandt,« siger Frans Maassen.
»Så meget stress om, hvorvidt han ville nå at blive klar til Touren. Om han ville være bange for at køre i feltet igen, om han ville kunne kæmpe med alle rytterne og med Pogacar. Der var så mange spørgsmål, og så kom det tilbage på en gang. Jeg var glad for, at han var på det niveau og kunne vinde en Tour-etape efter alt det, der var sket.«
Heldigvis gik det altsammen over forventning for Jonas Vingegaard, der fik en samlet andenplads med hjem fra Tour de France efter den største rival, der kørte på et vanvittigt højt niveau.
Og på første etape – som holdet ellers frygtede – viste han sig hurtigt at være godt tilpas.
»Det var en lettelse for alle, da han efter 40 kilometer sagde, at han følte sig virkelig godt tilpas. Men for at være ærlig, var vi lidt bange for, at det kunne gå den modsatte vej. At der var et stort mentalt ar med det styrt.«
Efter Tour de France fortalte Jonas Vingegaards hustru Trine til B.T., at parret endnu ikke havde bearbejdet det traume, styrtet reelt var for den lille familie.
For Frans Maassen er det også et uhyggeligt minde. På den dag – torsdag 4. april – følte danskeren sig stærk.
Holdet havde lavet en plan: Vingegaard skulle angribe og gå efter etapesejren. Maassen tror også, at danskeren var endt som samlet vinder af Baskerlandet Rundt, hvis mareridtet havde været undgået.
»Styrtet ændrede alt for Jonas' sæson. Det endte virkelig frygteligt, og derfra var intet normalt længere,« husker Vingegaards chef.
»Det var en virkelig hård tid for ham, familien og os som hold. Både menneskeligt, men også i forhold til, hvad vi skulle gøre hen mod Touren. På en måde måtte vi beskytte ham, fordi det er vigtigt, at han kunne komme tilbage til sit bedste niveau i de kommende år – også emotionelt. Man udvikler sig mentalt efter sådan et styrt, men han vil aldrig glemme det. Det vil altid komme tilbage.«
På grund af det voldsomme styrt og en familieudvidelse på vej, valgte Jonas Vingegaard at afslutte sin sæson allerede 18. august.
Hans sidste optræden blev til Polen Rundt. Et løb, som han vandt. Ligesom han vandt O Gran Camiño og Tirreno-Adriatico tidligere på sæsonen.
Dermed meldte han både afbud til Vueltaen, hvor han blev nummer to i fjor.
»Jeg tror ikke, at det havde været en god idé for ham at tage til Vueltaen. Det var så hårdt for ham at nå det niveau i Touren, så han var helt død, da det sluttede i Nice,« forklarer Visma-bossen.
Og rigtigt nok virkede Vingegaard udmattet på en måde, man aldrig havde set før. En betragtning, som Frans Maassen bekræfter.
»Han kørte en flot sidste uge i Touren, men han var hele tiden på grænsen. Mentalt og fysisk var han udkørt. Han var tom. Men det føltes som en sejr.«
Selvom det blev en kort sæson for danskeren, endte den formentlig som karrierens hårdeste.
Et år, hvor Jonas Vingegaard vandt tre af de seks løb, han deltog i.
»Jonas' sæson har været virkelig god. Han er virkelig en talentfuld mand. Ikke kun i benene, men også i hovedet,« fortæller Frans Maassen.
»Jeg er virkelig stolt over det, han har vist, efter alt han er gået igennem. Han blev nummer to efter en utrolig stjerne til Touren. Danskerne skal være stolt over at have så stor en sportsmand.«
Du kan læse B.T.s dom fra Jonas Vingegaards sejr på Tourens 11. etape i Le Lioran, her.
Du kan også høre B.T.s udgave af podcasten 'Touren på Bagsædet,' fra den dag herunder.