Vingegaard er stadig skrupsulten på sejre.
Jumbo-Visma-stjernen Jonas Vingegaard vandt i sommer sit andet Tour de France foran ærkerivalen Tadej Pogacar. Vingegaard kørte helt fantastisk i tredje uge og tog en overbevisende sejr. Heldigvis er han stadig sulten efter flere.
»Hvis jeg stoppede nu, ville jeg være glad for min karriere og alle de sejre, men jeg vil ikke stoppe nu. Jeg vil stadig vinde mere. Jeg vil i hvert fald prøve og vinde Tour de France igen næste år, og i fremtiden vil jeg også gerne vinde Giroen og Vueltaen,« siger Vingegaard til Velo Mag.
Den danske verdensstjerne har kørt en fantastisk sæson, hvor han udover sin Tour de France sejr også har vundet Critérium du Dauphiné og kørt sig til en flot andenplads i Vuelta a Espana, som holdkammeraten Sepp Kuss vandt.
Det resulterede også i, at Vingegaard blev hædret med fornem pris i mandags, da han blev kåret til verdens bedste cykelrytter. Det blev han blandt andet foran andre kæmpe navne som Mathieu van der Poel og Tadej Pogacar.

Trods sin anden Tour-sejr i sommer ser den nykårede Velo d'Or vinder stadig frem til Tour de France de kommende år.
»Hvis jeg aldrig vinder Touren igen, vil jeg stadig være glad, men jeg har intet imod ideen om at vinde en mere eller to eller endnu flere og måske blive den rytter med flest Tour sejre, men det er ikke det endelige mål.«
Tour de France køres fra den 29. juni til den 19. juli, hvor Vingegaard stiller op som kaptajn for Jumbo-Visma.
Vingegaards kone har tidligere luftet drømmen om, at han skulle tage alle tre grand tours på et år - læs mere her.