Vuelta a España-vinder og Jonas Vingegaards stærke Tour de France-løjtnant, Sepp Kuss, udgår af Critérium du Dauphiné forud for søndagens afsluttende etape. 

Det meddeler hans hold, Visma, på X.

»Sepp Kuss stiller ikke til start på den sidste etape i Dauphiné. Han har ikke følt sig på 100 procent de seneste etaper, og med hans forberedelser til Tour de France i baghovedet har vi besluttet at give ham den nødvendige pause,« lyder det.

Ifølge amerikaneren, der lå placeret som nummer 38 i klassementet, skal man dog ikke lægge så meget i, at han ikke har haft den optimale Tour-opstart.

»Jeg bliver nødt til at sige, at jeg aldrig har haft et godt Dauphiné, så der er ikke grund til bekymring,« sagde Kuss til TV 2 Sport og flere andre medier efter fredagens etape.

Opdateres …

Andre læser også