Jonas Vingegaard er en sand mester på en cykel, men nu har nogle fundet en mindre svaghed hos ham – men det er i den kuriøse ende.
Der er jo en grund til, at en cykel har et styr, så man kan holde fast og styre den med sikker hånd.
De fleste har dog nok prøvet – for sjov eller for lige at lyne en jakke – at køre uden hænder, men det er tilsyneladende ikke det, Jonas Vingegaard har brugt mest tid på.
Flere har spottet, at den danske Tour de France-vinder og Vuelta-toer har det liiiidt svært, når der skal køres paradekørsel uden hænder på styret.
»Jonas er fantastisk, men det er så sandt,« skriver en som kommentar til opslaget fra Eurosport.
»Han er trods alt menneskelig,« lyder det fra en anden efter Vuelta-magtdemonstrationen fra Jumbo-Visma.
En tredje foreslår en Tour de France-etape, som skal køres uden hænder på styret – så kunne de andre have en chance mod den stærke dansker, der har vundet verdens største cykelløb to gange i streg.
Vingegaard har netop fortalt, at han har kørt sit sidste løb i år – læs mere her.