Jonas Vingegaard reagerer nu på Nathan van Hooydoncks karrierestop.
Midt under Jumbo-Vismas totale triumftog i Vuelta a Espana fik de en sand mavepuster, da Nathan van Hooydonck fik et hjertestop i sin bil og endte med at køre ind i flere køretøjer.
Heldigvis overlevede Jonas Vingegaards bedste ven, men var nødt til at indstille karriere.
Nu sender den danske stjerne en smuk besked til sin makker.
»Min kære ven og bodyguard. Selvom jeg kommer til at savne at have dig ved min side, så er jeg mest af alt glad for, at du kan fortsætte dit liv med din kone og baby.«
»Tak for alle de gode minder, vi har sammen,« skriver han til opslaget.
Van Hooydonck har hjulpet Vingegaard til flere triumfer, blandt andet de to Tour de France-sejre.
Da Vingegaard hørte om vennens hjerteanfald, tog han beslutningen om at køre efter sejren på 16. etape af Vueltaen.
»Det var det, der motiverede mig til at vinde. Den her sejr er til ham. Vi har lige fået nyheder om, at han er i bedring, og det betyder alt for mig,« sagde Vingegaard til TV 2 efter sejren.