Michael Valgren var blandt de 14 nominerede til den fornemme Velo d'Or. Alejandro Valverde løb med prisen.

Paris. På trods af en forrygende sæson var det ikke danske Michael Valgren, der kunne lade sig hylde fredag ved uddelingen af den eftertragtede cykelpris Velo d'Or.

Prisen gik i stedet til den nykårede verdensmester, spanieren Alejandro Valverde. Det skriver TV2 Sport.

38-årige Valverde har i cykelsæsonen 2018 vundet 13 sejre.

Blandt andet vandt Valverde to etaper i Vuelta a España og strøg til tops i Katalonien Rundt.

Den 38-årige Alejandro Valverde har i cykelsæsonen 2018 vundet 13 sejre. Blandt andet vandt Valverde to etaper i Vuelta a España og strøg til tops i Katalonien Rundt. Christof Stache/arkiv/Ritzau Scanpix
Den 38-årige Alejandro Valverde har i cykelsæsonen 2018 vundet 13 sejre. Blandt andet vandt Valverde to etaper i Vuelta a España og strøg til tops i Katalonien Rundt. Christof Stache/arkiv/Ritzau Scanpix
Vis mere

Der var 14 nominerede til prisen, og fra flere sider blev danske Michael Valgren nævnt som et varmt bud med sejre i sæsonen i både Amstel Gold Race og Omloop Het Nieuwsblad.

Det er det franske cykelmagasin Vélo Magazine, der står for prisuddelingen, der første gang blev afholdt i 1992, og siden har nogle af de største navne i cykelsporten kunne tage imod det gyldne trofæ.

Sidste år blev prisen vundet af Chris Froome foran Tom Dumoulin og Peter Sagan

/ritzau/