Michael Valgren er bragende godt kørende i Touren. Det viste han igen på 16. etape, hvor rytterne sagde bonjour til Pyrenæerne for første gang i år.
Den danske Astana-rytter var endnu en gang med i et stort udbrud, men denne gang fik han ikke lov at køre, da han forsøgte på den sidste stigning til Col du Portillon. Og han havde en nagende fornemmelse af, at det skyldtes hans storform, da han hjalp Magnus Cort til sejren på 15. etape før hviledagen.
»Jeg tror faktisk lidt, at de tænkte sådan. De var lidt nogle røvhuller. For jeg tænkte bare, at de ville lade mig køre, fordi de tænkte, at ham der brombassen henter vi igen. Men det gjorde de ikke,« siger Michael Valgren.
Han sad i et felt med stærke bjergryttere som etapevinderen Julian Alaphilippe og Adam Yates, men da Valgren med 7,2 km til toppen af den sidste kategor 1-stigning forsøgte med et angreb, kørte de ham hurtigt ind. Også endte han som nummer syv. Det var han naturligvis ærgerlig over, men også utroligt træt af efter en lang dag i Pyrenæerne
»Det er en af de hårdeste Tour-etaper, jeg har kørt. Nu er jeg sgu bare træt. Det er svært at gøre noget mod de klasseryttere, der sad med til at køre opad. De er lidt bedre end mig, men jeg kommer tættere på,« lød det fra Michael Valgren, der da heller ikke blev ramt af stor skuffelse over ikke at køre den tredje Astana-sejr i land i træk.
»Min grænse er de 3000 højdemeter, så kan det mærkes for mig. Men vi sidder 44 mand, og så er det svært at være den bedste. Jeg havde også en hård dag i forgårs. Det kan mærkes alt sammen. Det er et lidt langt løb, og der var nogle der var lidt mere friske end mig. Jeg betaler bare for de første 14 dage. Jeg har ikke haft nogle rolige dage. Vi har også haft travlt med Jakob (Fuglsang, red.). Det skal man heller ikke kimse af. Det betaler jeg nok lidt for,« siger Valgren.
Det var ikke bare Michael Valgren, der var med i det store udbrud. Også Astana-holdkammeraten og etapevinderen Magnus Cort havde ramt udbruddet, mens de havde dansk selskab af Team Sunwebs Søren Kragh Andersen. Nede hos favoritterne sad Jakob Fuglsang, og mens han også selv forsøgte med et udbrud på den sidste stigning, som ikke lykkedes, så ærgrede han sig på holdkammeratens vegne.
»Han kæmpede hårdt for at komme med i det udbrud. Og det er lidt ærgerligt, at Michael ikke fik en etapesejr, men nu skal vi heller ikke gå hen og blive grådige,” lød det roligt fra Astana-kaptajnen, som kom i mål med alle favoritterne.«
Det skal han også forsøge på onsdagens etape, der blot er 65 km lang, men som byder på to kategori 1-stigninger og en uden for kategori. Og her skal Valgren igen i arbejdstøjet for sin kaptajn.
»Jeg skal hjælpe så længe, jeg kan, hvis jeg kan komme med op over første. På andet bjerg må jeg nok kaste anker. Jgg kender stigningen godt, og den er hård. Heldigvis har Jakob gode ben,« siger Michael Valgren.
Det bliver der også brug for på årets anden etape i Pyrenæerne.
