Tomasz Marczynski er klar til sit første Tour de France. Og det er hans ben også.
Det viser den polske cykelrytter frem på Twitter, hvor især hans lægmuskler er iøjnefaldende.
»Det ser ud som om, at Touren er på vej,« skriver Tomasz Marczynski.
Han viser samtidig en lille serie af billeder frem af cykelbenene:
De muskuløse ben har vakt opsigt.
Eurosport i hjemlandet skriver, at det ser ud til, at benene er ved at 'eksplodere', når alle muskler er spændt.
Tyske Die Welt mener, at det ser ud til, at en haj har taget en bid af venstre læg: 'Det ser ud til, at der mangler noget, fordi der er fri udsigt til muskler og vener'.
Det er i en forholdsvis sen alder, at Tomasz Marczynski debuterer i Tour de France. Han er 34 år. Han har dog tidligere kørt de andre to Grand Tours på kalenderen flere gange: Giro d'Italia to gange og Vuelta a Espana tre gange.
Tour de France begynder på lørdag i franske Noirmoutier-en-l'Île.
Der er fem danskere ryttere med i år - de fire af dem kører for Astana: Jakob Fuglsang, Magnus Cort, Michael Valgren og Jesper Hansen. Søren Kragh Andersen stiller op for Team Sunweb.
Her hos B.T. kan du følge Tour de France live hver dag, lige som vi derudover har en massiv dækning af sommerens store cykelløb. Få en lille forsmag øverst i artiklen.



