Chris Froome har noget ekstraordinært ikke vundet en etape i årets Tour de France. Alligevel er han meget tæt på sin fjerde løbssejr efter torsdagens udfordringer i Alperne.
Alt synes at være, som det plejer med Chris Froome. Ikke? Juli måned og – formentlig – snart endnu en Tour de France-sejr. Men nej. Drop den tanke! Alt er faktisk overhovedet ikke, som det plejer.
Vi bliver – sandsynligvis - snart vidner til et sjældent scenarie i Tour de France-historien, hvis Chris Froome undgår uheld og ikke dummer sig på enkeltstarten lørdag i Marseille, som er den eneste reelle mulighed for konkurrenterne til at stjæle tid. Desværre for de nærmeste forfølgere er Chris Froome en af de allerbedste tempokørere, og dermed kan Froome meget vel skrive sig ind i et eksklusivt og noget anderledes selskab.
Der er nemlig den krølle på historien, at Froome, som torsdag forsvarede sin gule førertrøje, ikke har vundet en etape undervejs i løbet. Kun seks gange i løbets 104 udgaver er det sket, at vinderen ikke har sikret sig en etapesejr undervejs. Belgieren Firmin Lambot var første mand til at gøre det i 1922, og Óscar Pereiro var den seneste til at skrive sig ind i det noget eksklusive selskab i 2006. Det fylder dog intet i hovedet på Froome, at han - på nær en eventuel gul trøje - risikerer at komme tomhændet til Paris.
»Selvfølgelig ville det have været fedt at vinde på den måske mest ikoniske stigning, men jeg fokuserer på den gule trøje og kommer ikke til at fortryde noget som helst, hvis jeg ikke vinder en etape i Touren,« sagde Chris Froome.
Smilet i hans ansigt var af en anden karakter, end det har været tidligere i Touren. Og hvis det nærmest Fabio Aru-brede smil ikke var nok til at vise omverdenen, at han inderst inde godt ved, at han ligger særdeles lunt i svinget, var en episode ved den efterfølgende videopressekonference netop dét.
En dame fra løbsorganisationen ASO fortalte i mikrofonen, at der kun ville være tid til fem spørgsmål fra den skrivende presse, fordi den bil, som skulle fragte Froome ned fra toppen af bjerget, spærrede hele trafikken. Da lyste Froome op i et stort grin. Først og fremmest fordi han sikkert kunne se det komiske i en lang bilkø med dytten og råben og raseriudfald mod i forvejen udskældte Team Sky, men også fordi han var lettet.
Minen blev dog en anelse mere alvorlig, da han fik serveret det for mange åbenlyse budskab, at Touren 2017 vel nærmest allerede er vundet.
»Tjek toppen af klassementet. Afstanden i top tre er under 30 sekunder (Bardet er 23 sekunder efter, Urán er 29 sekunder efter, red.). Urán ligner min største rival, og alt kan altså stadig nå at ske,« sagde Chris Froome om sin forfølgere, hvoraf Bardet i modsætning til Urán er elendig på en enkeltstartscykel.
Team Sky-rytteren, der indtil videre står noteret for syv etapesejre i Tour de France, var ellers tæt på at føje en ottende til samlingen, da der blev kørt væddeløb på Col d’Izoard, som Warren Barguil (Team Sunweb) kom først over.
Froome gik selv i offensiven med 2,2 kilometer igen af den frygtede Alpestigning, men Bardet og Urán hang på som fluer ved bagenden af en ko, og Barguil havde for meget fart i hjulene længere foran. Froome blev nummer fire på etapen, og det var jo sådan set fint nok, men den kenyanskfødte brite var alligevel ikke helt tilfreds.
»Jeg ville gerne have taget mere tid, og derfor lavede jeg ’et move’, men Bardet og Urán var hurtige og fik lukket hullet,« sagde Chris Froome.
Netop opløbet på Col d’Izoard er ret sigende for den måde, som Chris Froome har været kørende i årets Tour de France. Aldrig er det for alvor lykkes ham at distancere sine nærmeste forfølgere, men på enkeltstarten i Düsseldorf snuppede han 51 sekunder på Urán og 39 sekunder på Bardet, og det forspring har varmet særdeles godt lige siden.
Statistisk har Froome heller ikke været lige så suveræn i år, som han var i 2013, 2015 og 2016, da han vandt løbet. I 2013 sluttede han fire minutter og 20 sekunder foran Nairo Quintana. Afstanden til næstbedste rytter - Nairo Quintana - var i 2015 et minut og 12 sekunder. Og sidste år vandt Froome med fire minutter og fem sekunder foran Romain Bardet.
Afstanden til nummer to i år, der meget vel kunne ende med at blive Rigoberto Urán, ender med god sandynlighed med at være den mindste, som Froome nogensinde har vundet Touren med. Så det hele er altså på en eller anden mærkværdig måde alligevel ikke, som det plejer at være med Chris Froome i juli måned.
