Tour de France kommer til Danmark i 2021 - det er der i hvert fald rigtig meget, der tyder på.

Onsdag først på eftermiddagen skrev finansminister Kristian Jensen i et tweet, at det nu - efter mange års forarbejde - var lykkedes at få Tour-starten til Danmark i 2021.

»Så blev det officielt: @LeTour Tour de France starter i Danmark i 2021. Det bliver kæmpe med en af verdens allerstørste og mest omtalte sportsbegivenheder på dansk jord. Jeg glæder mig allerede,« skrev Kristian Jensen på Twitter.

Siden har finansministeren slettet tweetet og kom - ligeledes på Twitter - med følgende forklaring:

Tour de France har været afholdt siden 1903.
Tour de France har været afholdt siden 1903. Foto: STR
Vis mere

»Nogle gange er man for hurtigt. Og når den artikel, som man linker til bliver trukket tilbage, så trækker jeg også mit forrige tweet tilbage :-),« skriver Kristian Jensen.

Også løbsdirektør Christian Prudhomme bekræftede tidligere onsdag, at Tour de France kommer til Danmark.

Det skete overfor mediet Europe 1.

Iifølge Ritzau har Christian Prudhomme sagt:

Tour de France.
Tour de France. Foto: MARTIN BUREAU
Vis mere

»Det bliver København for første gang i 2021. Det er mødet mellem verdens største cykelløb og verdens største cykelby.«

»Jeg er ekstraordinært imponeret af antallet af personer, der cykler i København. I København har de flere cykler end indbyggere,« skulle Christian Prudhomme have udtalt.

Men også historien på Europe 1 blev fjernet. Cirka en time senere blev historien dog publiceret igen.

Kulturminister Mette Bock har ligeledes pustet til ilden, da hun i kølvandet på den totale forvirring har lagt et billede på Facebook, hvor hun sidder og jubler bag et dansk og fransk flag.

B.T. har været i kontakt med Joachim Andersen, som er en af initiativtagerne bag det danske Tour de France-bud, men han har intet hørt om historien.

»Jeg er forvirret på et højere plan, men jeg håber, at der er noget om det, for det er da en fantastisk nyhed,« siger Andersen.

B.T. har ligeledes været i kontakt med statsministeriet, kongehuset, Københavns Rådhus og løbsarrangørerne ASO - men ingen af parterne har ønsket at kommentere på historien.

Der har længe været spekuleret i, at Tour-starten ville komme til Danmark i 2021. Og de spekulationer fik ny næring i august sidste år, da den franske præsident Emmanuel Macron under et statsbesøg forærede en gul førertrøje til statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Foto: LIONEL BONAVENTURE
Vis mere

Efterfølgende havde Københavns overborgmester, Frank Jensen, som har været en af hovedkræfterne i arbejdet med at få Tour-starten til Danmark, svært ved at skjule sin begejstring.

»Jeg må sige, at jeg er endnu mere optimistisk nu, end jeg har været på noget andet tidspunkt om, at vi ligger rigtig godt til i forhold til at kunne få Tour de France til Danmark i 2021.«

»Jeg vil sige, at jeg er godt over 75 procent,« sagde Frank Jensen dengang til B.T. om mulighederne for, at Tour de France-karavanen ville komme til Danmark.

Opdateres...