Tidligere verdensmester i mountainbike Henrik Djernis har i dag stadig godt fat i cyklen. Den 48-årige Djernis ejer nemlig en cykelbutik med fire medarbejdere i Kalundborg, hvor han bor med sin kone og to børn.

- Jeg blev uddannet som cykelmekaniker, da jeg var 19 år gammel, så da jeg stoppede karrieren var det naturligt at gå ind i cykelbranchen. Selvfølgelig havde jeg nogle gode år som rytter, men jeg kunne ikke bare sætte mig ned og tælle penge. Det er nogle flere timer, men jeg kan køre hjem, når det er fyraften, og jeg behøver ikke at tænke på, om jeg må få et glas rødvin eller ej og en ekstra portion aftensmad. Det har så givet lidt ekstra kilo på sidebenene. Jeg lever et ganske almindeligt liv med min kone og to børn på 10 og 14 år og kører stadig lidt motionsløb, siger Henrik Djernis.

Se også:
Mette Jacobsen: Sygdom stod i vejen for karrieren


 

Speedway-legende tilbage på banen: Sådan husker jeg min ulykke