Cykelholdet Team Cult stopper samarbejdet med tyske Stölting Group er forbi. Det oplyser holdet på et pressemøde ifølge feltet.dk

Årsagen til, at Team Cult og Stölting stopper samarbejdet, er, at Stölting ifølge Team Cult ikke har betalt det, som de lovede.

»Tilliden er væk på grund af samarbejdsvanskeligheder. CULT kan ikke samarbejde med et firma med andre moralske værdier end os. Derfor har vi opsagt vores sponsorat fra dags dato,« siger stifteren af Team Cult, Brian Sørensen, ifølge feltet.dk

Ifølge Cult skulle Stölting have overtaget de økonomiske forpligtelser fra september i år, men de har ikke betalt det, de skulle. Derfor vil Cult ikke længere være med.

Brian Sørensen garanterer, at rytterne på Team Cult-Stölting får de penge, de har krav på i resten af året. Men hvad der derefter skal ske med rytterne, ved han ikke.

»Der vil nok komme til at mangle en feeder-kanal, men der er så mange andre gode hold. Jeg krydser fingre for, at det ikke får nogen betydning for dansk cykelsport,« siger Brian Sørensen, der samtidig håber på, at der er noget om planerne mellem Bjarne Riis og Lars Seier Christensen, og at de måske på den baggrund kan overtage driften af holdet.

Bjarne Riis blev i foråret fyret fra Team Tinkoff-Saxo, og siden har Saxo trukket sig som sponsor for holdet.

I dagens udgave af BT kom det frem, at Lars Seier Christensen gerne vil hjælpe sin ven, Bjarne Riis, tilbage i top-cykling.