Danmarks bedste VM-kort er i overhængende fare for ikke at komme med til årets VM efter et grimt styrt fredag.

Jakob Fuglsang deltog i et gadeløb i Herning, som var danskerens første løb, siden den 32-årige Team Astana-rytter måtte udgå af årets Tour de France i sidste måned.

Men det blev ikke et comeback, der gik, som Jakob Fuglsang havde ønsket sig.

»Jakob Fuglsang styrtede i Tour-comeback i Herning City Gadeløbet. Lignede brækket venstre kraveben. VM selvsagt i fare,« skriver TV2-journalisten Jimmy Bøjgaard på sin Twitter-profil.

Ifølge hjemmesiden Alt om Herning - aoh.dk - er det korrekt, at Jakob Fuglsang styrtede på en af de sidste omgange af løbet. Han blev efterfølgende kørt til undersøgelse på sygehuset.

Selve løbet blev vundet af Louis Bendixen (Team Coloquick).