Cykelrytteren Mads Pedersen er ikke udtaget til det danske VM-hold, men der er stadig kræfter i benene på det danske stortalent.

Trek-rytteren sprintede lørdag først over stregen i det belgiske endagsløb Tour de l'Eurométropole, der rangerer på niveauet lige under World Touren.

I silende regn profiterede Trek-mandskabet igen af det velkendte samarbejde mellem Pedersen og hans belgiske holdkammerat Jasper Stuyven, der på ny fungerede perfekt.

Duoen nåede mod slutningen af løbet i fællesskab op til en udbrydergruppe. Stuyen kunne dog ikke lukke hullet op til førende Tiesj Benoot (Lotto Soudal), som var stukket af fra øvrige.

(ARKIV) Mads Pedersen fra Trek-Segafredo ved starten af cykelløbet i Hadsten, torsdag den 27. juli 2017. Onsdag begynder cykelløbet PostNord Danmark Rundt. Det er et godt udstillingsvindue for de danske talenter, som kan vise evnerne frem for de større hold. Det skriver Ritzau, tirsdag den 31. juli 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Mads Pedersen fra Trek-Segafredo ved starten af cykelløbet i Hadsten, torsdag den 27. juli 2017. Onsdag begynder cykelløbet PostNord Danmark Rundt. Det er et godt udstillingsvindue for de danske talenter, som kan vise evnerne frem for de større hold. Det skriver Ritzau, tirsdag den 31. juli 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

I stedet kørte Stuyven sin danske holdkammerat frem til en spurt, og med en sidste kraftanstrengelse lykkedes det Pedersen at overhale Benoot og samtidig holde hurtige Jumpy Drucker (BMC) bag sig på de sidste meter.

/ritzau/