»Vi er gift, ja.«

Sådan lyder det fra Jonas Vingegaard over for TV 2 Sport.

Lige nu kører han det franske løb Critérium du Dauphiné, hvor han vandt løbets femte etape.

Her diskede han op med en helt særlig jubelscene, der afslørede den indtil da velbevarede hemmelighed.

Vingegaard kyssede nemlig ringen, da han kørte over målstregen.

Her er beviset - Jonas Vingegaard er nu en gift mand!
Her er beviset - Jonas Vingegaard er nu en gift mand! Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT
Vis mere

Den danske cykelstjerne ville dog ikke fortælle, hvornår parret sagde ja til hinanden.

»Det vil jeg ikke ud med,« lød det fra den regerende Tour-vinder.

Jonas Vingegaard og Trine Marie Hansen, der sammen har datteren Frida på knap tre år, mødte hinanden på Team Coloquick.

Fra 2016 til 2018 kørte det unge talent på holdet, hvor Trine dengang var marketingchef.

På trods af en alderforskel på 11 år lykkedes det cykelrytteren at score hende, han senere viste sig at stifte familie med.

Du kan læse mere om, hvordan de to fandt sammen her.

Trine har tidligere fortalt, at hun i første ombæring havde svært ved at forestille sig et forhold med Jonas Vingegaard.

»Da han begyndte at lægge an på mig, så tænkte jeg: 'Ej, det er kriminelt, det kan vi slet ikke'. Lidt grisebasse faktisk,« lød det fra hende i Aftenshowet.