Under cykelløbet Paris-Nice tidligere i år var den tyske cykelrytter Georg Steinhauser blot en skygge af sig selv.
I hvert fald sammenlignet hans præstation under cykelløbet Giro d'Italia sidste år, hvor han blandt andet vandt en etapesejr foran en af verdens bedste cykelryttere.
Og forskellen i Georg Steinhausers præstations niveau er der én helt særlig grund til.
Cykelrytteren har nemlig været syg med Lyme-sygdom en infektion, der er forårsaget af Borrelia- bakterier, der overføres via et flåtbid, men det var ikke kun fysisk, at den garvede cykelrytters helbred haltede, skriver cykelmediet Feltet.
»Jeg havde mentale problemer, jeg var virkelig nede. Faktisk var jeg på grænsen til depression. Det var min konklusion,« siger han ifølge mediet.
Sygdommens psykiske aspekt kom blandt andet til udtryk ved, at Georg Steinhausers blev hjemme i tre dage.
I al den tid åbnede han ikke vinduerne eller talte med nogen en eneste gang.
Ifølge mediet forårsagede borrealiosen fire udbrud under årets Giro d'Italia, og det svækkede blandt andet hans kræfter under træning. Han tabte sig derudover fra 71 kilo til 67 kilo.
Der skulle dog gå flere måneder med både fysiske og psykiske udfordringer, før fik Georg Steinhauser opsøgte en læge og fik konstateret sygdommen.
Georg Steinhauser har kørt for cykelholdet EF Education–EasyPost siden 2022.
