Vi har i dag at gøre med en meget lang transportetape før enkeltstarten i morgen, og det er en svær etape at forudse, da det er ret åbent imellem om det bliver et udbrud, der holder hjem eller om vi får en massespurt.

Derfor kigges her nærmere på en duel mellem to ryttere, som med nærmest statsgaranti kommer ind sammen i feltet. Dermed kunne det lyde som om, at det var helt tilfældigt, hvem der så vinder denne duel, men sådan er det langt fra. Placeringen i feltet hænger nøje sammen med rytternes friskhed, og i dette tidspunkt af løbet også hvor meget man vil ofre sig i den hektiske afslutning.

Britiske Simon Yates er i løbets hvide ungdomstrøje, hvor han kæmper med Louis Meintjes om at komme på podiet i Paris. Derfor vil han helt sikkert sidde blandt favoritterne lige bag sprinterne, når vi kommer i mål i dag. Det ville Fabio Aru også under normale omstændigheder, men han har set tydeligt mærket ud på de seneste par bjergetaper, og hvad der lignede en mulig sejr, ender nu formentlig med en fjerdeplads.

Man så det på den flade etape med sidevind i tirsdags, hvor Fabio Aru sad ret langt tilbage i favoritfeltet, hvor Simon Yates holdt sig noget bedre til, og det vil overraske meget, hvis det ikke også bliver tilfældet i dag. Det er interessant, for hvor Aru sad langt fremme i feltet på de flade etaper tidligt i løbet, virker det nu som om, at han ikke helt er så ivrig for at undgå et muligt tidstab på et par sekunder ved at sidde med favoritterne i spurten eller også bare ikke har overskuddet til at gøre det.

Der er stadig en smule tilfældighed ved sådan et væddemål, hvorfor der i dag ikke anbefales en stor indsats, men alt andet lige skal Simon Yates være nogenlunde klar favorit til at komme ind før Fabio Aru i dag.

Fabio Aru - Simon Yates 2
Odds 1,83 hos Bet25
Spilstop fredag 21/7 klokken 12:15
Indsats 200 kroner