Franskmanden Julian Alaphilippe (Quick-Step) vandt torsdag 4. etape i cykelløbet Criterium du Dauphiné.

Lans-en-Vercors. Sky dominerer fortsat cykelløbet Criterium du Dauphiné, hvor tre ryttere har kørt sig i stilling til at ende på podiet.

Førertrøjen skiftede dog på torsdagens 3. etape ejermand internt på Sky-holdet, da Michal Kwiatkowski ikke kunne følge med på den sidste stigning.

I stedet overtog holdkammeraten Gianni Moscon førertrøjen, da italieneren sad med blandt de bedste til slut og endte på niendepladsen.

Det blev dog ikke en Sky-rytter, der vandt torsdagens etape.

I stedet var Julian Alaphilippe (Quick-Step) stærkest i afslutningen, hvor franskmanden slog til på det helt rigtige tidspunkt og holdt Daniel Martin (UAE) og Geraint Thomas (Sky) bag sig.

Gianni Moscon fører løbet med seks sekunder ned til Sky-holdkammeraterne Michal Kwiatkowski og Geraint Thomas.

Julian Alaphilippe er samlet nummer fire - 48 sekunder efter Gianni Moscon.

Dario Cataldo (Astana) kan ærgre sig mest over udfaldet af torsdagens etape, da italieneren længe lå til sejren og først blev hentet få hundrede før mål, da Daniel Martin forsøgte at stikke af.

Michael Valgren, der er holdkammeret med Dario Cataldo, var med fremme i feltet på den sidste stigning, men danskeren faldt tilbage med to kilometer til mål.

/ritzau/